Der er blevet stjålet maskiner for 1,6 millioner kroner fra Nicolaisen og Larsen i Ulfborg.

JCB-forhandler Nicolaisen og Larsen med hovedsæde i Ulfborg ved Holstebro blev natten til mandag udsat for et indbrud, hvor regningen løber på den forkerte side af halvanden million kroner. Det skriver Dagbladet Holstebro.

Tyvene er kørt væk med to teleskoplæssere.

- Maskinerne er stjålet fra et udendørs lager. De er formentlig blevet kørt væk over skinnerne og gennem et lille skovområde bag forretningen, fortæller Brian Frederiksen fra lokalpolitiet i Holstebro til Dagbladet.

Hverken politiet eller forhandleren vil til Dagbladet oplyse, om der er GPS-udstyr på maskinerne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce