Det begynder med, at en forsker - det kunne f.eks. være en Stiig Markager eller en Jens Borum - henvender sig til en avis - det kunne være Berlingske - med en ikke særlig videnskabstung, men stærkt holdningspræget historie - det kunne være kritik af Landbrugspakken.
Derpå brygger avisen en historie om, at "eksperter udtrykker bekymring" - måske ligefrem "advarer imod" - et eller andet f.eks. kvælstof.
Avisen sætter en dramatisk historie op - gerne i forbindelse med en weekend eller nogle helligdage, hvor ingen har mulighed for at reagere - og gerne med store billeder af nogle døde fisk eller en død svane e.l. (F.eks. bragte Berlingske i forbindelse med sit første store angreb på Landbrugspakken to store billeder af et vandområde. På det første billede svømmede en svane rundt. På det næste var svanen død. Måske skulle man efterforske, hvem der slog Danmarks nationalfugl ihjel).
Oven på avishistorien starter nogle særligt grønne politikere - det kunne være Ida Auken eller Simon Kollerup - endnu en kampagne mod Landbrugspakken og trækker ministeren i samråd.
Sideløbende går nogle grønne organisationer i gang - det kunne være de samme politikeres gamle kollega fra Enhedslisten, der nu er blevet præsident for DN, Maria Reumert Gjerding. Præsidenten formulerer et eller andet outreret budskab, som hun får lov at aflevere på TV-skærmen - det kunne være i Deadline - med en blanding af fnysende arrigskab og et starlette-smil.
Så kører historien?
Men hvis den kører for langsomt, sætter man turbo på. Det sker ved, at en politiker eller organisation - det kunne være hhv. Ida Auken eller DN - skriver et brev til EU-Kommissionen med udtryk for stor bekymring for Danmarks grundvand ledsaget af de sensationsprægede artikler fra aviserne.
Da EU-Kommissionen i sagens natur ikke kan svare, "I kan rende og hoppe", er der kun én ting at gøre, nemlig at sende en standardskrivelse til Miljøministeriet med forespørgsel om den påståede sag.
Kommissionens skrivelse kan så anvendes som brændstof til en ny historie i avisen om, at "EU-Kommissionen har sendt en skrivelse til Danmark" om f.eks. grundvandet eller havmiljøet. Og det er ikke en gang løgn!
Herpå er kioskbaskeren klar til en fed overskrift på forsiden af avisen med tilhørende dokumentation, der viser, at EU kommer efter os, og at sagen er meeeget alvorlig.
Nu kan de grønneste politikere igen-igen kræve Landbrugspakken rullet tilbage, osv.,osv.
Og hvis ikke ministeren går af eller lægger sig fladt ned, kan man bare køre en ny omgang i karussellen: - Grøn selvbestøvning! Og genbrug er jo smart, - ikk'?
