Mens der lige nu tales meget om, hvem der kan gå tidligt på pension, hvis de er nedslidte, er der en gevinst at hente, hvis man har kræfter til at fortsætte med at arbejde mindst et år efter pensionsalderen.

Den såkaldte ?seniorpræmie?, der træder i kraft 1. juli 2019, udløser nemlig 30.000 skattefrie kroner som et engangsbeløb, hvis du arbejder sammenlagt minimum 1560 timer det første år efter pensionsalderen. Også selvstændige kan få del i seniorpræmien, ligesom løn og selvstændig virksomhed kan kombineres ved at indtægt virksomheden omregnes til en timesats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt, at selvstændige drøfter det med økonomirådgiveren inden pensionsalderen, så indkomsten i regnskabet kan planlægges efter det, siger økonomirådgiver og revisor Niels Christian Graversen, Sagro.

Præmien kan optjenes, uanset om man får udbetalt folkepension, eller om man vælger at udskyde sin folkepension.

Visse krav

For at få den skattefri seniorpræmie er der visse krav, du skal opfylde:

Du skal:

være født efter 1. januar 1954.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nå pensionsalderen (65,5 år i 2019).

Arbejde mindst 1.560 timer det første år efter nået pensionsalder.

Som selvstændig skal din virksomhed minimum have et resultat på 190.000 kroner før renter og fradrag for medarbejdende ægtefælle det første år, efter at du har nået pensionsalderen. Beløbet gælder for 2019.

- Der er jo en del inden for landbruget, der kunne forestille sig at arbejde videre, så det er en god mulighed for den enkelte, siger økonomirådgiver og revisor, Niels Christian Graversen, Sagro.

Det er endnu uafklaret, om beløbet per automatik udbetales til lønmodtagere, eller der skal ansøges, hvilket sandsynligvis bliver gældende for selvstændige.