To heste er døde og flere heste er lammet i bagparten som følge af et udbrud af den frygtede virusinfektion hesteherpes i Holstebro Sportsrideklub, skriver TV Midtvest.

Det er den særlige type 1, der er mest frygtet, fordi den, som det er sket her, kan gå ind i nervebanerne og give lammelser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er ikke til at sige, hvordan de har fået det. Vi har haft lukket ned i 14 dage, og det er altså først nu, vi har fået bekræftet, at det er herpes. 90 procent af alle heste render rundt med virussen. Hvis hesten har dårligt imunforsvar, så kan det tricke det, siger Maria Witt, der er daglig leder i rideklubben, til TV Midtvest.

Ifølge TV Midtvest er herpesvirus en virus, der er i hele landet lige som forkølelse, og en gang i mellem bryder det ud. Hestens herpevirus kan ikke smitte mennesker.

- Vi tager det meget alvorligt og har en mere alvorlig udgave her, hvor hestene får neurologiske tegn og bliver lammede og mere syge. De kan være syge længe og også blive aflivet, siger Mette Uldahl, veterinærkonsulent og dyrlæge hos Dansk Rideforbund, der samtidig meddeler, at der ikke er tegn på, at det har spredt sig til andre besætninger eller rideskoler.