Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, mener, det er positivt, at Regeringen og Dansk Folkeparti har lanceret en række initiativer, der bygger videre på de centrale principper fra Naturpakken om nemlig frivillighed og inddragelse, så motivationen for at gøre en indsats styrkes.

- Der lægges op til en målretning af indsatsen for at styrke de eksisterende naturværdier. Det er noget vi også har fremhævet gentagne gange, siger Lone Andersen, og fortsætter;

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Samtidig bakker vi fuldt op om, at man også ser på, hvordan man kan styrke indsatsen på statens arealer. Dette var også centralt i de yderligere naturinitiativer, som Miljø- og fødevareministeren lancerede før påske.

- En indsats for mere sammenhængende natur og målretning af naturindsatsen var også noget af det som Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening lagde op til i vores udspil til fælles løsninger, hvor vi blandt andet pegede på multifunktionel jordfordeling som den vigtig del af løsningen. Vi havde derfor gerne set, at der også var fundet midler til at igangsætte en sådan multifunktionel jordfordelingsindsats, fortæller Lone Andersen.