Mens danskerne er vilde med at købe økologiske gulerødder, havregryn og mælk, halter salget af økologisk grisekød og fjerkræ efter. Det er et paradoks. For når danskerne bliver spurgt, svarer tre ud af fire, at de i høj eller nogen grad går op i dyrevelfærd. Men ikke alle sætter lighedstegn mellem dyrevelfærd og økologi.
Chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Helle Bossen, kan godt forstå, hvis nogle danskere er forvirrede.
- Den økologiske produktion rummer mange fordele på én gang, men det kan være svært at gennemskue, hvad ?økologi? dækker over i forhold til dyrevelfærd. Derimod er ?frilandsgris? og ?fritgående kyllinger? mere selvforklarende. Derfor har vi en opgave i at øge danskernes bevidsthed om, at Ø-mærket garanterer meget højt dyrevelfærd, siger Helle Bossen.
Pris og barriere
Derudover kan merprisen for økologisk grisekød og fjerkræ være en barriere, når man står ved køledisken.
- Økologiske grise og kyllinger har god plads og kommer ud under åben himmel. Det betyder selvfølgelig, at kødet bliver dyrere, men hvis man skruer ned for kødet og op for det grønne, betyder det ikke store ændringer i madbudgettet. På den måde er man med til både at sikre høj dyrevelfærd og et bedre klima, siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.
Stor interesse for økologiske grise
Både Økologisk Landsforening og Friland, som er Europas største økologiske kødselskab, oplever en stor interesse for at producere økologisk fra svineproducenter i hele landet.
En af dem, som har valgt at lægge om til økologisk produktion, er Lars Korsgaard. I 27 år har Lars Korsgaard været konventionel svineproducent. Hver dag året rundt passede han sine 400 søer i staldene på sin store gård i Snedsted i Thy, men som årene gik, blev han mindre og mindre glad for sit job. Stort set fra den ene dag til den anden tog han beslutningen, åbnede stalddørene på vid gab og så de store dyr løbe ud over markerne. Han ville være økologisk svineproducent.
Mindre medicin ? mere plads
Lars Korsgaard er ikke i tvivl om, at han har truffet den rigtige beslutning.
- Som konventionel producent havde jeg hver måned medicinudgifter på cirka 15.000 kroner. I dag er de reduceret til 1000 kroner. Smågrisene får lov at være hos deres mor dobbelt så længe som i den konventionelle produktion, hvilket giver bedre immunforsvar, og de har langt mere plads. Før havde en so i min stald to kvadratmeter, nu har hun 500 kvadratmeter. Når man som landmand går i det hver dag, vænner man sig til, at produktionen bliver mere og mere presset, men i dag er jeg ikke i tvivl om, at mine grise har fået det langt bedre end før, siger Lars Korsgaard.
I de kommende uger vil danskerne møde 'En himmel til forskel'-kampagnen på plakater i bybilledet og på de sociale medier
