Danmark er blevet 14 naturskønne vådområder rigere de senere år. Et af dem ligger langs Kåtbæk ved Ørrild og her har miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen netop været på besøg.

Ministeren kom for at høre om den specifikke jordfordelingsprocessen og ønskede ved selvsyn at se, hvad umulig, våd landbrugsjord kan blive til med hjælp fra staten og velvillighed fra landmændene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For 4-5 år siden gik fem landmænd i området sammen og solgte og købte sig igennem en jordfordeling, således at i alt 50 hektar vanskelig jord i dag er omdannet til et naturområde, hvor svaner og ænder vugger rundt på en lille sø og viber tripper omkring i det grønne græs på halvvåde engarealer.

Ministeren trak i gummistøvlerne og kom med på en gåtur ud over det nye naturområde sammen med et par landmænd.

-Jeg har ejet dette stykke i mange år, men den næringsrige jord ?satte sig? så det blev sværere og sværere at dyrke, kunne griseproducent Peter Nygaard fortælle og viste billeder fra 2010 og 2011, hvor afgrøderne stod under vand midt på sommeren.

Da Landbrugsstyrelsen og Naturstyrelsen i 2013 begyndte at tale om jordfordeling og oprettelse af vådområde på lavtliggende landbrugsarealer, valgte han derfor at sælge. I alt fem lodsejere var involveret i projektet.

Blandt dem også Finn Bay-Smidt, griseproducent og ejer af Blegvadgård.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Det her nye vådområde ligger klods op ad min ejendom. De 10 hektar ejede jeg i forvejen og med hensyn til de hektar, der kom til salg, tænkte jeg, at den bedste nabo jeg kunne få vil være mig selv. Han købte derfor 27 hektar ekstra, mens de sidste 13 hektar er ejet af tre andre.

Finn Bay-Schmidt havde oprindeligt en plan om lade køer gå ude på arealerne.

-Men nu ved jeg ikke rigtig. Det er faktisk mere vådt, end jeg havde forestillet mig. Han er alligevel meget tilfreds med udviklingen på engarealet og jordfordelingen gennem projektet.

Repræsentanterne for Landbrugsstyrelsen i Tønder, Enhedschef Palle Graversgaard og specialkonsulent Kristian Gadegaard samt agronom Kjeld L. Jørgensen fra Naturstyrelsen i Skørping var også med på turen.

De fortalte generelt om støtteordningen, som skal genskabe natur på lavtliggende landbrugsjord og helt specifikt om den proces, der har været i gang omkring Kåtbæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Det har været et rigtig godt projekt, fastslog Kjeld L. Jørgensen.

Også Palle Graversgaard og Kristian Gadegaard mener, det har været lærerigt.

-Det har været et langvarigt puslespil at få på alle lodsejeraftaler på plads, men det er spændende og her er det lykkes rigtig godt, understreger specialkonsulent Kristian Gadegaard.

På turen rundt i området fik alle parter talt om de erfaringer, der er blevet gjort undervejs i processen og også ministeren var glad.

-Det er en miljøgevinst for Danmark, når vi på den måde omdanner tidligere landbrugsjord til et naturområde, fastslog han.