I dag lanceres Mateno Duo - et produkt, der giver danske landmænd en enkel og komplet løsning, som tager hånd om det ukrudt i korn, der skal bekæmpes om efteråret, skriver Bayer i en pressemeddelelse. Hvor det før har været nødvendigt at bruge en blanding af flere produkter, tilbyder Mateno Duo en bredspektret all-in-one løsning, der passer til hovedparten af det danske vintersædsareal.

Mateno Duo indeholder de to aktivstoffer aclonifen og diflufenican. Brugen af diflufenican (DFF) er velkendt i korn, men aclonifen er derimod et nyt aktivstof i korn. Det betyder, at det fremadrettet er muligt at bekæmpe nogle af de arter, som kan være problematiske at få styr på om efteråret, som for eksempel spildraps, fuglegræs og også resistent fuglegræs, som er et problem i mange områder. Ifølge Bayer kan Mateno Duo også bekæmpe valmuer og så har det god effekt på kamiller samt en række andre arter ukrudt, herunder vindaks og enårig rapgræs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er meget glad for, at vi nu kan tilbyde danske landmænd et bredt virkende produkt til bekæmpelse af ukrudt i korn. Det er et område med et begrænset udvalg af midler, specielt mod to-kimbladet ukrudt, og derfor fylder Mateno Duo den plads ud. Det har effekt på alle de bredbladede ukrudtsarter, som er væsentlige at få bekæmpet om efteråret, og det er en ny virkemekanisme, der nu kan bruges i korn, og det er vigtigt for at kontrollere ukrudtet og undgå resistens, siger Kenneth Søbye, Business Support Manager hos Bayer, i pressemeddelelsen.

Mateno Duo anvendes fra, man har sået kornet og frem til stadie 13. Produktet har både blad- og jordvirkning og er derfor meget fleksibelt i sprøjtetidspunkt, oplyer Bayer. Der opnås god effekt ved kørsel på bar jord lige efter såmaskinen og helt frem til kornet har 2-3 blade.