Danmarks største biogas-selskab, Nature Energy, etablerer sammen med landbruget de to biogasanlæg, og det første spadestik til anlægget i Glansager er taget. For anlægget i Kværs gælder, at der endnu er gang i myndighedsbehandlingen, Byggeriet forventes at komme i gang inden sommerferien.

På et konstituerende møde i BioenergiSyd AmbA blev Martin Lambert Pedersen, Varnæs, valgt som formand, mens Andreas Bonde, Uge, blev valgt som næstformand. Bestyrelsen består desuden af Jan Jørgensen, Tumbøl, Bo Langhede, Felstedskov og Claus Bruun Jørgensen, Tinglev. Erik Lydiksen er ansat som projektchef efter Karsten Gram, som har fået nyt job.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Martin Lambert Pedersen fortæller, at der er fortsat plads til flere andelshavere og dermed mere gylle til biogasanlæggene, samt at flere har vist interesse for at være med i takt med landbruget får en større og større rolle omkring klima og bæredygtighed.

Fortrænger fossil naturgas

- Den grønne biogas bliver produceret på grundlag af husdyrgødning, madaffald og samt affaldsprodukter, og det er med til at reducere udledningen af klimaskadelige gasser. Biogassen fortrænger den fossile naturgas, og dermed er biogas helt i tråd med udmeldinger fra Arla Foods, Danish Crown og Landbrug & Fødevarer om, at vi har et mål om at blive CO2-neutrale i 2050, siger Martin Lambert Pedersen.

- Biogas-løsningen er fremtiden for landbruget, og derfor er jeg godt tilfreds med, at vi er kommet så langt med de helt konkrete planer her i det sydøstlige hjørne af Sønderjylland, siger Martin Lambert Pedersen.

Fordele ved biogas

- Får en deklareret og homogen gylle retur, som er letoptagelig og har bedre gødningsværdi end rågyllen.

- Afgasset gylle er lettere at røre op og trænger hurtigere ned i jorden og lugter mindre

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkostningen til transport af gyllen bæres af biogasselskabet. Returgyllen kan leveres, hvor det ønskes.

- Er på forkant med udviklingen og produktion af grønne bæredygtige fødevarer, det gælder både i relation til Danish Crown og Arlas nye certificeringer.