Abonnementsartikel

Natten til Langfredag udbrød der brand i et pelseri ved Tarm. To mænd reddet ud.

To litauiske mænd lå ifølge TV Midtvest og sov på en landejedom ved Tarm, da en forbipasserende chauffør observerede, at ejendommen stod i brand og fik de to mænd vækket.

Ejendommen bruges ifølge tv-stationen som pelseri for en minkfarm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Branden opstod ved to-tiden, natten mellem torsdag og fredag. Da brandvæsnet nåede frem, var den ene længe overtændt, og ilden var gået gennem taget.

Brandfolk fra Tarm, Skjern og Ølgod deltog i slukningsarbejdet, og på grund af omfattende slukningsarbejde, har de sidste brandfolk først forladt brandstedet fredag formiddag.

Brandårsagen er foreløbig ukendt.