Trips, som også kades tordenfluer, gnavpander med videre, skader ved at suge indvendigt på bladskederne, så de brunfarves, hvis angrebet er kraftigt.

Trips optræder i varmt vejr, og oftest optræder der ifølge Seges flest i rug og triticale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seges anbefaler, at man kontrollerer rug, triticale og vinterbyg for angreb af trips lige før begyndende skridning.

Men ifølge Seges bør trips kun bekæmpes ved mere end 0,5-1 trips pr. bladskede, da de opnåede merudbytter for bekæmpelse ofte er lave.

Desuden anbefaler Seges, at man vurderer angrebsstyrken inde i marken, da angreb oftest er kraftigere i randen af marken.

- Vær opmærksom på, at de sorte trips sidder under bladskederne. Bladskederne skal derfor åbnes, når marken undersøges for evt. tripsangreb. Senere fremkommer tripsenes larver, der er 1-2 mm og hvide eller rødlige, oplyser Seges.

For at ramme tripsene inde i bladskederne, skal bekæmpelse udføres lige før begyndende skridning i vækststadium 45, hvor bladskederne åbner sig lidt. Tripsene kan også gøre skade senere, men så er det ifølge Seges rent sprøjteteknisk ikke muligt at ramme dem.