Gennem det sidste årti har man fra regeringens side forsøgt med forskellige tiltag for at få den almene dansker til at investere i små og mellemstore virksomheder.
Ved årsskiftet blev en ny lov vedtaget, som netop har gjort det langt mere attraktivt end hidtil for private at investere i små og mellemstore virksomheder. Nu får man nemlig fradrag i det år, man foretager investeringen, og det kan skabe et godt fundament for at hjælpe nyetablerede og vækstvirksomheder i gang.
Den nye lov giver nemlig mulighed for, at man som privatperson kan investere op til 400.000 kr. i aktie- og anpartsselskaber om året i iværksætter- og såkaldte vækstvirksomheder og samtidig få et skattefradrag på godt 15 pct. af summen. Man kan også investere indirekte gennem en investeringsfond, hvor fonden investerer for dig ? i så fald vil maksbeløbet være op til 125.000 kr. årligt men stadig med et fradrag på godt 15 pct.
Helt konkret betyder det, at en privatperson kan skyde 400.000 kr. direkte ind i et selskab og samtidig indkassere et skattefradrag på 15 pct., svarende til godt 60.000 kroner. I reelle tal har man som privatinvestor derfor kun betalt 340.000 kroner. for en ejerandel på 400.000 kr.
Win/win
Grundtanken med den nye lov var at øge incitamentet for almindelige danskere til at skyde penge ind i opstarts- og vækstvirksomheder. Og ifølge Susanne Møberg, chefrådgiver hos LMO, er der en overvejende sandsynlighed for, at det kan lykkes.
- Ja, jeg tror faktisk godt på, at det her kan øge antallet af investorer i nyetablerede selskaber i landbrugsbranchen. Vi ser jo eksempelvis i ejerskiftesager, at køberne lige står og mangler de sidste hundredetusinde kroner, for at nå helt i mål med finansieringen. Og som investor får man et fradrag for sin investering i investeringsåret, hvilket er et godt alternativ til værdipapirer eller andre investeringsmuligheder, siger hun og fortæller, at det helt naturligt er en ny måde at få kapital på som ny virksomhedsejer.
- Man skal jo se det lidt som en slags Løvens Hule, hvor man som nystartet får nemmere ved at få frisk kapital fra private, hvis banken siger nej. Det kan være de penge, som gør, at du for alvor kan få gang i et væksteventyr. Så det er jo en hjælpende hånd til begge sider af bordet. Det kan både hjælpe nye landmænd og andre virksomhedsejere med at komme i gang, og samtidig kan det være en oplagt investering for etablerede landmænd, som vil andet end de gængse investeringsformer, siger Susanne Møberg.
Dobbelt fradrag
Og i sidste ende åbner loven op for en form for dobbelt fradrag, påpeger Susanne Møberg, chefrådgiver hos LMO og giver et konkret eksempel:
- Hvis jeg eksempelvis køber halvdelen af kapitalen i et ApS, der er 800.000 kr. værd, har jeg en anskaffelsessum på 400.000 kr. på mine anparter. Med den nye lov får jeg et skattefradrag på godt 60.000 kr. i købsåret. Efter fire år (der skal være gået mindst tre år, red.) vælger jeg at sælge mine anparter, der nu har en værdi på 900.000 kr., siger hun og fortsætter:
- Ved salget skal jeg opgøre min fortjeneste. Er betingelserne i investeringsfradragsloven opfyldt, udgør fortjenesten 500.000 kr., (900.000 kr. minus 400.000 kr., red.), der beskattes som aktieindkomst. De 60.000 kr., jeg fik fradrag for i investeringsåret, fragår ikke anskaffelsessummen. Der er således mulighed for at få dobbelt fradrag, hvilket ikke sker særligt ofte i skattelovgivningen, fortæller Susanne Møberg fra LMO.
Landmænd hjælper landmænd
Susanne Møberg har allerede nu kontakt til flere landmænd, som har vist interesse for at hjælpe andre landmænd i gang ved at indskyde penge i nystartede landbrugsvirksomheder.
-Vi har eksempler på, at en række landmænd og udefrakommende gerne vil hjælpe unge landmænd i gang. Og jeg håber og mener, at skattefradraget godt kan øge investeringslysten i dansk landbrug, hvis det eksponeres rigtigt, siger hun. Men hun understreger også, at der er en række udfordringer ved loven.
- Den største udfordring set med en landbrugsbrille er jo, at beløbsgrænsen stadig er relativt lav. I 2023 fordobles beløbsgrænserne (til 800.000 kr. ved direkte investering og 250.000 kr. ved indirekte investering, red.), men aktivmasserne på landbrug er jo enormt tunge, og der rykker det ikke meget med en enkelt investering. Men det kan være, at det er det, der finansierer driftskreditten eller gør, at man kan finde yderligere kapital andetsteds, siger Susanne Møberg.
Hun påpeger også, at kravene, som virksomhederne og investoren skal leve op til for at få skattefradraget, er ganske tunge rent administrativt.
Det kræver nemlig først og fremmest, at virksomheden, man investerer i, skal dokumentere, at de lever op til en række betingelser. Brugen af loven kræver erklæring fra revisor på at lovens reglerne er overholdt, for at fradraget kan opnås.
