Deutz-Fahr er i fokus, når HCP efter påske holder temaaften om traktorerne

Det bliver en temaaften, hvor vi har fundet de helt gamle traktorer frem fra gemmerne og hvor Jørgen Sørensen, tidligere ansat ved Deutz-Fahr, kommer og fortæller historien om Deutz-Fahr samt hans liv med de grønne traktorer. Udover gamle traktorer, viser vi også ?nutidens? Deutz-Fahr modeller frem, som man senere på aftenen har mulighed for at få en prøvetur i. Til dem der har lyst er der rundvisning i HCP.

Sådan fortæller Janni Lysgaard, der er marketingkoordinator hos HCP.

25 april holder HCP temaaften om netop Deutz-Fahr-traktorerne mellem klokken 18.30 og 22. Tilmelding er nødvendig hos HCP.

-Vi ønsker at skabe en hyggelig aften, hvor der ikke kun er fokus på salg. Vi vil rigtig gerne åbne dørene til HCP, så folk kan se, hvad vi er for en virksomhed og hvilke værdier vi har. Det er langt fra alle traktorimportører, der kan prale af at have 149 års fødselsdag. HCP er en gammel dansk familieejet virksomhed, som startede tilbage i 1870, hvor de første selvbindere og tærskeværk blev solgt til kunder i ind- og udland. Siden har HCP udviklet sig og er nu at finde i flere nordiske lande, herunder Norge, Sverige og Finland. HCP's ejerkreds består i dag af grundlæggerens familie, som i samarbejde med en professionel bestyrelse udgør en aktiv ledelse, siger Janni Lysgaard og tilføjer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Efter min mening er der alt for få, der ved hvad HCP egentlig er. Vi ser derfor frem til en spændende og anderledes aften med god mad, hygge og ikke mindst fokus på grønne traktorer, fortæller Janni Lysgaard.

Læs mere her og husk tilmelding senest d.22.april til jlj@hcpetersen.dk eller på sms 2371 8300