Landmændene er nødt til at samarbejde med grønne organisationer for at finde fælles løsninger på klimaudfordringerne. Det er den eneste måde at sikre landbruget en fornuftig fremtid, mener Henrik Dalgaard fra Agri Nord.

- Vi har en fælles udfordring, og den løser vi ikke ved at råbe ad hinanden, men ved at tale sammen, siger Henrik Dalgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har han selv praktiseret de sidste seks år sammen med en række interesseorganisationer omkring fællesskabet Klima Rebild.

Det har ført til eventet Klima Rebild, der strækker sig over to uger med forskellige foredrag, virksomhedsbesøg med mere. I år var hovedbegivenheden et debatmøde med titlen "Korn eller klima" med deltagelse af forskere, landmænd og medlemmer fra de grønne foreninger.

Samarbejde er vejen frem

Samarbejdet går i tråd med den aftale, Landbrug & Fødevarer har indgået med Danmarks Naturfredningsforening.

Et samarbejde, som Henrik Dalgaard hilser velkomment.

- Det flytter noget, at vi taler sammen og finder fælles løsninger. Det er vejen frem, siger Henrik Dalgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis der skal skabes et politisk fokus i landmændenes favør, så er landbruget nødt til at komme med nogle løsninger i samarbejde med andre.

- Vi er nødt til at stå sammen for at få 179 mandater til at afsætte penge på finansloven til miljø- og klimatiltag, så landmændene kan tage eksempelvis lavbundsjorde ud af dyrkning og få betaling for det. Vi har jo ikke råd til at stoppe med at dyrke vores jord, med mindre vi kompenseres for det, siger Henrik Dalgaard.

Og lige netop forståelsen for, at landbruget ikke kan tage jord ud af drift uden kompensation, er en af de ting, der er kommet ud af dialogen.

- Vi har fået naturens organisationer til at anerkende, at landmanden har en række økonomiske forpligtigelser, han ikke kan overholde, hvis han ikke kompenseres for den tabte jord. Den anerkendelse har vi fået gennem den gode dialog, siger Henrik Dalgaard.

Landmændene flytter sig

Landbruget er forpligtet til at være med til at løse klimaudfordringerne, mener Henrik Dalgaard, og han påpeger samtidig, at landbruget står for 24 procent af CO2-udledningen i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de oplagte indsatser er udtagning af lavbundsjorder.

- Det er en af de lavthængende frugter, der virkelig batter, og selvom landmændene skal kompenseres økonomisk, så er det stadig et af de bedste og billigste klimatiltag, siger Henrik Dalgaard.

Og samarbejdet mellem de tidligere uenige parter har ikke alene rykket de grønne organisationer. Det har også rykket landmændene.

- På lokal basis har det fået landmændene til at tage en række initiativer på bedriftsniveau. Det kan være naturpleje eller forskellige naturtiltag, som vildt- og bistriber og meget andet, siger Henrik Dalgaard, der er spændt på at se, hvor langt dialogen og samarbejdet kan føre klimaindsatserne.