Abonnementsartikel

Dyrenes Beskyttelse er meget kritiske over for Regeringens forslag til en ny dyrevelfærdslov, som ifølge organisationen i sidste ende kan betyde forringelse af millioner af dyrs velfærd.

Regeringen har fremsat et forslag til en dyrevelfærdslov ud fra princippet om, at reglerne skal være mere enkle og gennemskuelige. Den nye lov skal erstatte den mere end 100 år gamle dyreværnslov samt en række særlove på dyrevelfærdsområdet, skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Men Regeringens forslag går meget længere end blot at forenkle, lyder kritikken fra landets største og ældste dyrevelfærdsorganisation. Dyrenes Beskyttelse kritiserer blandt andet, at Regeringen indfører en særstatus for landbrugets organisationer, som dermed vil få lovkrav på at blive inddraget i ministeriets arbejde, allerede inden idéer bliver til konkrete forslag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I det forslag, der ligger på bordet lige nu, får landbrugsorganisationerne en uhørt særstatus til at kunne feje forslag til dyrevelfærdsforbedringer af bordet alene med økonomiske begrundelser. At give landbrugets organisationer denne magt er som at sætte ræven til at vogte høns. Det er på ingen måde en videreførelse af gældende regler, og det er under al kritik, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Økonomi vægtes tungere

Ifølge Dyrenes Beskyttelse har lovgivning på dyrevelfærdsområdet vidtrækkende konsekvenser for de mere end 200 millioner grise, kvæg, fjerkræ og mink, som dansk landbrug hvert år producerer. Derfor vækker det skarp kritik fra organisationen, at Regeringen vil have skrevet økonomiske hensyn ind i lovteksten.

- Man har valgt at give hensyn til landmandens økonomi forrang i en lov, som er lavet for at beskytte dyrene. Det finder jeg forkasteligt, siger Britta Riis.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør inddragelsen af landbrugets organisationer foregå på lige fod med andre interesseorganisationer, herunder dyrevelfærdsorganisationer.

- Jeg anerkender, at der kan være behov for at inddrage landbrugsorganisationer i forbindelse med udarbejdelse af regler på dyrevelfærdsområdet. Men der er ingen begrundelse for på lovniveau at give landbruget krav på og dermed en særstatus til at blive inddraget før alle andre og bag lukkede døre uden for Folketingets og offentlighedens indblik, siger Britta Riis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En formålsløs dyrevelfærdslov

Dyrenes Beskyttelse går videre i deres kritik af Regeringens forslag til en ny dyrevelfærdslov, som man ikke mener sætter ambitiøse nok mål for dyrevelfærden.

- Det er sket meget få gange i dyreværnslovens mere end 100 årige levetid, at man har ændret lovteksten. Derfor er der lige nu en fantastisk mulighed for at bringe loven ind i det nye årtusinde og sætte barren højt for dyrevelfærden med en ambitiøs formålsparagraf. Men den chance misser Regeringen fuldstændigt med det her forslag, siger Britta Riis.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør en ordentlig formålsparagraf som minimum sikre dyrebeskyttelsen og derudover medvirke til at fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr samt anerkende, at dyr har en egenværdi uafhængigt af den nytteværdi, som de måtte have for mennesker. Dyr har adskillige behov for at kunne leve et værdigt liv, herunder at kunne udleve deres naturlige adfærd, påpeger Britta Riis.