Den nye rapport frikender de tunge landbrugskørertøjer.

Nu er den her, den længe ventede rapport fra Vejdirektoratet. Rapporten som omhandler en omfattende undersøgelse af landbrugets tunge køretøjer. Bag rapporten, på ikke mindre end 124 sider, ligger et enestående arbejde med at samle nyttig viden om gyllekøretøjer og bæltekøretøjer. Undersøgelserne og rapporten er udført i et forbilledligt samarbejde mellem myndigheder og erhvervsinteresser.

Rapportens konklusioner er løbende pakket ind i teksten, men når de studeres nærmere, er de ganske klare og de frikender landbrugskøretøjerne for at slide mere på vejene end lastbiler gør.

Køretøjerne som indgik i undersøgelsen

1. blokvognsvogntog på 68 tons 2.Gylletrailer med 7 aksler på 56 tons, 3. Grimme roeoptager på bælter på 32 tons 4. Ploeger ærtehøster på bælter på 29 tons samt en traktor med treakslet gyllevogn på henholdsvis 38 tons (8tons akseltryk) og 46 tons (10 tons akseltryk)

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Forsøg fik vejen til at svede

Udmattelsesforsøget blev udført på den måde, at man kørte frem og tilbage på den samme vejstrækning og efterfølgende observerede og målte påvirkninger på vejen.

Efter 200 kørsler, uden ophold, med Grimme roeoptager og Ploeger ærtehøster opstod der "svedning" i vejens overfladebelægning (OB-belægningen) der medførte tydelige indtryksmærker. Det blev derfor besluttet at indstille kørslen i de felter efter 200 kørsler. Også kørsel med traktor og gyllevogn blev ligeledes indstillet, da "svedning" var ved at blive opbygget.

Efterfølgende blev der foretaget en ny kørsel for at vurdere om "svedning" også vil opstå når bæltekøretøjer kun kører forlæns, Efter ærtehøsteren havde kørt ca. 55 gange blev dette forsøg indstillet, da der ikke var det mindste tegn på, at "svedning" ville opstå.

I rapporten bemærkes det, at grunden til at der ikke opstod svedning ved kørslen "Forlæns" kunne skyldes belægningstypen og ikke blot kørselsretningen.

Således kan der læses i rapporten:

- Det skal understreges, at der for køretøjerne i varierende grad her er tale om et accelereret/ekstremt forsøg, idet fx ærtehøsteren normalt kun vil komme få antal gange på en given vejstrækning på en sæson. Brugere af vejen rapporterede kort efter forsøgets udførelse at indtryksmærkerne var forsvundet

Til denne bemærkning kan tilføjes, at høstmaskiner på bælter sjældent kører mere end 500 km om året og at der kun køres få gange årligt til hver mark.

Det, der umiddelbart på billedet kunne ligne en tilståelsessag, bliver med fakta til en frifindelsessag

Sporkøring

Selv om målingerne betragtes som usikre i rapporten konkluderes der alligevel:

- Der ses ikke sporkøring under landbrugskøretøjerne, men kun for sættevognstog og blokvognstoget, som kørte dobbelt så mange gange over forsøgsfeltet som landbrugskøretøjerne.

Undersøgelsen frikender landbrugskøretøjerne med hensyn til sporkørsel.

Vrid

På Langet (navn på en vej ved Døllefjelle Maskinstation) blev der udført et såkaldt "vrid forsøg". Her blev der kørt med Grimme roeoptageren og blokvognen.

I rapporten står således:

- Forsøget skulle vise om der kunne konstateres skader når tunge køretøjer drejer på en asfaltbelægning og på den baggrund vurdere om der var forskel i alvorligheden af skaderne ved sammenligning mellem et bæltekøretøj og blokvognen. Dette kan dog ikke verificeres ud fra det forsøg udført på Langet. Der kunne efter knap en times kørsel med vrid forsøget ikke konstateres nogle skader på Langet med det blotte øje.

Landbrugskøretøjerne på bælter er således, i dette forsøg, frikendt med hensyn til "Vrid"

Køretøjers påvirker af vejen i dybden

Den trykpåvirkning, der opstår i vejkassen under et køretøj, hænger sammen med hvor hurtigt der opstår sporkøring, fordi de højere tryk sammenpresser grus-, sand- og jordlagene i vejen. Trykket afhænger både af køretøjets totalvægt, men også i høj grad af hvordan vægten er fordelt på aksler og dæk. Køretøjerne er blevet målt ved henholdsvis 5 km/h og 20 km/h. Her omtales kun resultater ved 20 km/h

Sammenligning mellem gyllevogn 8 og 10 tons og gylletrailer omtales således:

- Ved 20 km/t er forskellen mellem dybdemålinger meget lille de tre køretøjer imellem, dog er der målt de højeste værdier for sættevognsvogntoget. Idet den reelle kørehastighed for traktorer med gyllevogn er højst 40 km/t, og altså nærmere 20 end 5 km/t, er det valgt at bedømme køretøjernes dybdevirkning ud fra målingerne foretaget ved 20 km/t. På baggrund af disse målinger registreres der ikke nævneværdig forskel mellem en gyllevogn med 8 t akseltryk og 10 t akseltryk ved almindelig kørselshastighed.

Gyllevognene er således frifundet da de trykker mindre end gyllelastbiler.

Det er også værd at lægge mærke til, at der ikke er målt større tryk under en gyllevogn med 10 tons aksellast sammenlignet med 8 tons aksellast

Bæltekøretøjerne sammenlignes

I rapporten konkluderes således:

-Ud fra 20 km/t-målingerne kan det ses at Grimme roeoptageren kan komme op på påvirkninger, der er en smule værre end dem fra lastvognen, men påvirker dog rimeligt ensartet. Ærtehøster viser mindre tryk i dybden end både lastvognen og roeoptageren. Der er målt højere tryk i dybden for bæltekøretøjer på blokvogn end når de kører selv ved 20 km/t. I den vurdering indgår ikke at lastvogn og blokvogn sandsynligvis ville køre med højere hastighed end de øvrige undersøgte køretøjer.

Der er således tale om en frifindelse, for landbrugskøretøjer på bælter som kører selv, frem for at blive transporteret på blokvogn.

Til undersøgelsen blev der brugt et målesystem fra Tekscan, hvor fordelingen af kontakttrykket under ribberne blev målt med nogle helt specielle sensormåtter.

I rapporten konkluderes der således:

-Kontakttrykmålingerne viser udover tryk, også det reelle kontaktareal. Bælter giver ikke højere enkelt værdier for kontakttryk end hjul. Blokvognsvogntoget og sættevognsvogntoget giver det højeste middeltryk over kontaktarealet. Bæltekøretøjerne giver de laveste middeltryk over kontaktarealet.

Med hensyn til kontrakttryk er landbrugskørertøjerne frikendt, da de trykker mindre end lastbiler.

Kant -trykmålinger

Til at vurdere påvirkninger ved kørsel på kanter blev der benyttet to akseltrykvægte; én til at registrere vægten på ?asfaltkanten?, som i forsøget blev repræsenteret af to træplader, og én til at registrere vægten i rabatten.

I rapporten konkluderes der således:

-Målingerne viser at der er stor forskel på, hvor stive bælter eller dæk er, og dermed hvor gode de er til at fordele noget af vægten ned på rabatten. Bloksættevognens pendelaksler er klart de aksler, der bedst fordeler vægten, efterfulgt af traktor og gyllevognen. De øvrige dæk og bælter er meget stive og vægten bæres stort set alene på asfaltkanten. Det vigtigste for om asfaltkanten er udsat for at knække er dog den samlede vægt. Og her er bagbogien på blokvognstrækkeren og Grimmebæltet de tungeste akselkonfigurationer.

-På kontakttrykmålinger ses at traktoren med 10 ton aksellast har et større kontaktareal end traktoren med 8 ton aksellast. Derfor vurderes det at årsagen til at traktoren med 10 ton aksellast har mindre andel af vægten på kanten end traktor med 8 ton aksellast skyldes at arealet øges ved højere last. Derfor er mere af dækket i kontakt med rabatten og således er mere af vægten fordelt til rabatten ved 10 ton aksellast.

Gyllevogne med 10 tons akseltryk er således frikendt for at være hårdere ved kanterne, end lastbiler til gylletransport, hvorimod bæltekøretøjerne ikke er bedre end de tungeste lastbiler.

EU- regler vil fortrænge nationale regler

Ingen EU-lande kan forbyde, begrænse eller forhindrer markedsføring og ibrugtagning af køretøjer som er EU-typegodkendte. En bæltetraktor kan EU- typegodkendes og den tillades en totalvægt på op til 32 tons med et gennemsnitligt kontaktfladetryk under bælterne på 5 kg/cm2 samt en maximal belastning på hver trykrulle på 2250 kg.

De bæltekøretøjer som her er undersøgt, vil selv om de opfylder kravene fra EU, ikke kunne køre på de danske veje uden dispensation. Det er fordi motorredskaber endnu ikke kan EU typegodkendes og for ikke EU -typegodkendte køretøjer gælder de nationale regler.

En ny EU- typegodkendt traktor, konfigureret med bælter og belastning på bælterne som de undersøgte bæltekøretøjer, kan således køre på vejen uden dispensation.