LandboUngdom og Landbrugsrådgivning Syd havde tirsdag den 2. april inviteret til Etableringsaften på Gråsten Landbrugsskole. Målet var at klæde hå-befulde unge mennesker på, til at forfølge deres drøm om at etablere sig som selvstændige landmænd i fremtiden.

Torben Lunding Madsen fra Landbrugsrådgivning Syd indledte aftenen med at byde de ca. 25 frem-mødte deltagere velkommen og præsenterer aftenens indlægsholdere: Michael Bossen Linnet, selvstændig landmand, Søren Fønsskov som er i gang med et generationsskifte, Jan Tygsen og Sune Hallberg, driftskonsulenter fra Landbrugsrådgivning Syd, Kristian Skovmose fra Nykredit og Morten Jacewicz fra Nybolig Landbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har arrangeret denne aften i samarbejde med Landbrugsrådgivning Syd for at øge fokus på, hvad der egentligt kræves for at blive selvstændig i en verden, der hele tiden forandre sig, fortæller Jacob Hollender, Regionsformand i Sønderjyllands LandboUngdom.

- De fleste ved, at det kræves meget for at blive selv-

stændig landmand i dag, og man får en del viden omkring det i løbet af landbrugsuddannelsen. Kra-vene bliver dog større og større, og der dukker hele tiden nye spørgsmål og problematikker op. Derfor skal denne aften gerne være med til give god sparring og komme omkring de udfordringer og muligheder, der kan opstå i forbindelse med etablering, slutter Jacob Hollender.