Abonnementsartikel

Med en blok på Facebook, kommer Jens Gudike Fly Christensen vidt omkring med budskaber og imagepleje af dansk landbrug.

'Hold kæft en dejlig video', 'Du gør det godt' og 'Du er genial til det' er blot nogle af de kommentarer, som er kommet på 'Hverdagen På Enghave's Facebook-side, da den seneste video blev uploadet søndag den 7. april.

Her mandag morgen og under 24 timer efter offentliggørelsen er den blevet set af over 36.500 personer samt fået knap 400 delinger. Desuden er den nået ud til 60.000 personer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er blevet alt for langt fra den normale dansker i byen til os på landet

- Jens Gudike Fly Christensen

Se Facebook-videoen herunder:

- Det er jo helt vildt, fortæller Jens Gudike Fly Christensen, som er manden bag videoen 'Vi gør det ikke for at genere, men for at producere'.

I filmen fortæller Jens Gudike om de mange landbrugsmaskiner, som netop i disse uger fylder meget og derfor sænker trafikken rundt omkring i Danmark. Han opfordrer billister til at tage en anelse mere hensyn i de travle landmænd, og hilse på chaufførerne i stedet for at hise sig op.

- Vi kan ikke komme udenom, at vi fylder meget på vejene med de store gyllevogne og såmaskiner og lignende her i foråret, men det er for en kort periode. Det kræver bare, at vi fylder lidt på vejene for at producere verdens bedste fødevare, som vi jo gør i Danmark. Vi gør det ikke for at genere, men for at producere, lyder det blandt andet i filmen fra Jens Gudike Fly Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opbygning af image

Facebook-siden 'Hverdagen På Enghave' blev oprettet i maj 2018 med det formål at fortælle om livet på et moderne landbrug.

- Der er blevet alt for langt fra den normale dansker i byen til os på landet, og det skyldes udelukkende, at vi har været alt for dårlige til at fortælle, hvad vi egentligt går og laver. Det vil jeg lave om på med Facebook-siden, hvor jeg fortæller om stort og småt fra min hverdag på bedriften Enghave, fortæller Jens Gudike Fly Christensen, som driver Enghave på Salling, nord for Skive med 260 hektar jord og med en produktion af 20.000 slagtesvin om året.

rich-media-4
Da maskinstationen i weekenden kørte gylle ud, lavede Jens Gudike en film, hvor han fortalte om de store landbrugsmaskiners besvær i trafikken.

Jens Gudike understreger, at det dårlige image, som landbruget har for øjeblikket i langt de fleste tilfælde skyldes uvidenhed, og han opfordre derfor sine kolleager i branchen til at gribe bolden, og fortælle vidt og bredt om vores branche, erhverv og ikke være bange for at åbne sin bedrift for interesserede.

Lavet på opfordring

Ideen til Facebook-siden kom fra den vestjyske landmands omgangskreds, som opfordrede ham til at lave en blog på Facebook.

- Jeg har førhen lavet nogle små film til min private Facebook-side, om livet på landet, og efter de mange opfordringer tog jeg springet og oprettede en Facebook-side med navnet 'Hverdagen På Enghave'. Her knap et år efter begyndelsen er der knap 2.500 følgere, og Jens Gudike er ikke i tvivl om, at det gør en forskel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
38 årige Jens Gudike Fly Christensen har nu knap 2.500 følgere på Facebook, hvor han fortæller vidt og bredt om sin hverdag som landmand.

- Jeg hører det fra mange, som jeg ikke kender, at de følger siden, og synes det er spændende. Det er jeg rigtig glad for at få at vide, fortæller han. Han fortæller også, at det hovedsagligt er meget positiv feedback han får fra omverdenen:

- Der har vist kun været ét tilfælde, hvor en kvinde fra København mente min grise ikke havde det godt på ét af filmene. Jeg inviterede hende derfor straks med i stalden, så hun med selvsyn kunne se, hvor godt mine grise har det, men jeg har ikke hørt fra hende siden, og det er da efterhånden et par måneder siden nu.