Abonnementsartikel

Hvis du mangler 957 hektar ejet jord og 16 ejendomme, er det nu, du skal slå til.

Svineproducent Henning Nielsen, også kendt som Dallas-Henning, har har sat sit landbrug til salg for 133 millioner kroner. Det skriver Jydske Vestkysten.

Gården, der officielt hedder I/S Lyngbjerggård, er en svine- og planteavlsbedrift, der råder over 16 ejendomme og 957 hektar jord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg må også sige, at sådan som betingelserne for landbruget er i dag, forstår jeg godt, at børnene siger, at de vil noget andet med resten af deres liv. Vi er ved at tabe generationer af landmænd på gulvet - der er ingen, der gider det her mere, og det kan jeg godt forstå med den hetz, der kører mod landbruget, siger Henning Nielsen til mediet.

Politisk aktiv

Håbet for Henning Nielsen er, at han fremover kan bruge lidt mere krudt på sit politiske virke i Socialdemokratiet. Tidligere har han siddet i byrådet i Bramming for både Venstre og Konservative.

- Grisene skal have det godt, men det kan ikke passe, at grise skal have det bedre end ældre mennesker på plejehjem. En gris skal ligge blødt og lunt i halmen - de gamle, de kan ligge og skide sig selv i nakken til middag, siger Henning Nielsen til mediet.

Svineproduktionen tæller i alt 900 søer på gården og har kapacitet til cirka 20.000 slagtesvin om året. Af hans 957 hektar jord er 775 hektar almindelig agerjord.