Man skal gøre sig klar, hvordan denne investering skal løfte ens produktion. Er målsætningen at fravænne tungere og ældre grise? Eller er målsætningen at øge produktiviteten i stalden ved at køre flere søer igennem anlægget? Og har man i givet fald plads til det? Hvor er det, at man har sin flaskehals, hvilket staldafsnit sætter den begrænsende faktor i stalden? Når det er på plads og investeringen er gjort, så er det driften, der er vigtig.
Landmænd har forsøgt sig med forskellige metoder, nye opfindelser for at finde den gyldne løsning til at rengøre koppen. Erfaringerne viser, at daglig rengøring af koppen er nødvendigt, hvis topresultater vil opnås. Og mælken skal være frisk. Meget af den mælk, som er på markedet i dag, er så fed, at den enten vil bundfælde eller "skumme ovenpå". Derfor er det også nødvendigt at rører i mælken. Én omrøring i tanken i timen burde være tilstrækkelig.
Der kan med fordel føres en forbrugs-log, så man hele tiden har fingeren på pulsen og omkostningerne ikke løber løbsk. Som tommelfingerregel må forbruget ikke overstige otte til ni kroner pr gris.
Et anlæg må aldrig blive et "quickfix", hvor man forsøger at få det til at erstatte god management. Det kræver kompetent personale at passe søer og mælkeanlæg. For hvis soen ikke fungerer, så fungerer mælkekoppen heller ikke.
Dette er uddrag af en artikel på Hyo.dk, hvor du for få kroner kan læse hele artiklen lige her.
