Forleden samlede Østjysk Landboforeningens Top 2-møde cirka 50 medlemmer omkring oplægsholderne Anders Harck, mælkeproducent og Sektorformand for Økonomi og Virksomhedsledelse og Chefkonsulent Ivan Damgaard fra Seges.

Aftenen havde et mål for øje: Nemlig at lure de dygtigste landmænd kunsten efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oplægsholdernes klare budskab er, at landmænd driver virksomhed for at tjene penge. De skal hele tiden holde fokus rettet mod bundlinjen. Er den ikke god, skal noget ændres, og her kommer ledelse så ind.

Ejer-Lederen

Landmænd er i business-sprog "ejer-ledere", og de skal være i stand til at både at styre efter et mål og tage beslutninger, når tid er.

Oplægsholderne pointerede, at landmænd skal bryde med de konserverende holdninger, når de snakker med hinanden.

- Vi skal se ud og løfte os i stedet for at tale landbruget ned, understregede Ivan Damgaard. Vi skal skaffe os et konstruktivt og fremadsynet netværk i stedet for at sidde og bekræfte hinanden i, at det går skidt for dansk landbrug, og det er omgivelsernes skyld.

Størrelse er ikke løsningen

De landmænd, der i dag ligger i Top 2 procent arbejder indenfor alle typer landbrug, både små, mellemstore og helt store landbrug. At tjene mange penge er ikke lig med at have en stor ejendom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser man på det, Top 2-landmænd gør for at ligge, hvor de ligger, er procent specialiseret og meget omkostningsfokuserede. 15 procent arbejder med højkvalitetsprodukter indenfor jord-bord systemet, og de sidste 35 procent har spredt risikoen ved flere forretningstyper indenfor landbrug.

Fælles for dem er, at de har klare mål for både virksomheden og sig selv/familien, de har ledelseskraft og evnen til at lave en virksomhedskultur, hvor der også er medarbejderfokus. De er også markeds- og forretningsorienterede, har lyst til at arbejde med produktionstal, de handler med rettidig omhu og har et stort netværk at sparre med.

Alle kan være med

Ifølge de to oplægsholdere kan alle komme videre.

- Alle kan blive mere målrettede og fokuserede på deres produktionstal på det, der reelt tjenes penge

på og deres beslutninger. Hermed bliver bundlinjen forhåbentlig også bedre - og landbrugets

Artiklen fortsætter efter annoncen

indtjening generelt bedre, lyder budskabet.

Ivan Damgaard understreger samtidig, at det at gå konkurs, ikke er nogen skam.

- Når man sætter noget i værk, er det ikke altid, det bærer. Det er helt naturligt. Man skal nok

komme ud på den anden side.

- Til gengæld er det vigtigt for landmanden selv at tage en dårlig bundlinje alvorlig og få besluttet,

Artiklen fortsætter efter annoncen

hvad næste træk skal være, og det er næppe at gøre sig endnu mere afhængig af en bank, sluttede

Anders Harck.

De fremmødte medlemmer af Østjysk Landboforening var begejstrede efter denne rusketur.

- Der må gerne komme flere af den type faglige møder i foreningsregi lød opfordringen, da der blev

sagt farvel.