Abonnementsartikel

Der bliver økologiske vitaminer til både mave og hjerne, når Cateringmesse Midt finder sted i Messecenter Herning den 3. april. Ildsjæle fra økologiske storkøkkener vil øse af deres erfaringer med at få mere økologi ind i alt fra gourmet-anretninger til dagens frokost i landets børnehaver.

Når Messecenter Herning onsdag d. 3. april åbner dørene til Cateringmesse Midt, bliver økologien et vigtigt omdrejningspunkt. På fagmessen folder Økologisk Landsforening, AB - og BC Catering, INCO, Fødevarestyrelsen og Kost- & Ernæringsforbundet økologien ud for alle sanser.

Det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Messedeltagerne får blandt andet konkret omlæggerviden med sig hjem. Blandt ildsjælene til at kaste inspiration ud i messehallerne er køkkenleder Mette Kloppenborg, der skal holde to oplæg. Hun har selv omlagt Børnehuset Stjernen, der nu har Det Økologiske Spisemærke i guld, som garanterer +90 procent økologi. Hun er også medforfatter til kogebogen Meget mere økologi i børnehaven. Hendes oplæg om rejsen til guldmærket er især henvendt til køkkener, der vil i gang med en øko-omlægning.

Christian Bøjlund fra restauranten Frederiksgade 42 i Aarhus står midt på dagen for et omlægger-oplæg henvendt til de køkkener, der allerede er i gang ? og som gerne vil smittes af hans begejstring for økologi, bæredygtighed, mindre kød og flere grøntsager på tallerkenen.

I halen af dagens tre køkkenfaglige oplæg vil landbrugsfaglig konsulent Jens Peter Hermansen fra Økologisk Landsforening gøre deltagerne klogere på de økologiske grundprincipper.

Efterspørgslen vokser

Økologisk Landsforening sætter sammen med AB - og BC Catering, INCO, Fødevarestyrelsen og Kost & Ernæringsforbundet ekstra fokus på både økologi og 10 års-jubilæet for Det Økologiske Spisemærke på cateringmessen i Herning. Det sker i den såkaldte ØkoSalon.

- Økologi er noget, de fleste professionelle køkkener i Danmark er nødt til at forholde sig til. Danskerne stiller i stigende grad krav til deres fødevarer og køber mere økologi end nogen andre i verden ? og det vil i stigende grad også gælde, når de går ud og spiser, køber take away, sender børnene i børnehaven eller spiser frokost i kantinen på arbejdet, siger Peter Meineche, salgschef hos AB Catering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Økologisk Landsforening tilbyder alle landets største grossister ? heriblandt AB Catering, BC Catering og INCO ? efterhånden deres kunder et stort udvalg af økologiske løsninger.

- Grossisterne har for længst spottet tendenserne i markedet og er klar til at hjælpe deres foodservice-kunder med at imødekomme den voksende efterspørgsel på økologi. På messen understøtter vi den indsats ved at give gæsterne mulighed for at træde ind i et økologisk univers og blive udstyret med en masse viden og inspiration, der kan kickstarte en øko-omlægning eller skubbe dem videre på deres økologiske rejse, siger Torben Blok, markedschef for foodservice i Økologisk Landsforening.

Smagsoplevelser og inspiration i ØkoSalonen

I messens ØkoSalon kan gæsterne blive opdateret på, hvad der rører sig i den økologiske verden og få øko-inspiration via samtaler, debatter, smagsoplevelser og gode råd om Det Økologiske Spisemærke ? mærket til storkøkkener i bronze, sølv eller guld, der kan dokumentere henh. 30-60%, 60-90% eller +90% økologi.