Danske markredskaber, kornsiloer, foderanlæg og staldinventar er et hit i udlandet, skriver L&F.

For fjerde år i træk slår eksporten fra agroindustrien rekord og lander på 13,5 mia. kr. i 2018. Det viser en analyse fra Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det glæder direktør for Dansk Agroindustri Claus Hermansen:

- Vi ser en god situation for de fleste af vores medlemsvirksomheder, der udmærker sig i udlandet - men også på hjemmemarkedet, siger han.

I forhold til 2017 steg eksporten fra agroindustrien med 8,7 procent i 2018.

Det var EU-lande, der aftog over halvdelen af eksporten fra den danske agroindustri sidste år med Sverige, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Holland, som de fem største aftagerlande.

rich-media-2

Optimisme for fremtiden

Det er især inden for kategorien maskiner til jordbrug og fødevarefremstilling, at eksporten er steget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne kategori udgør samlet 80 procent af den samlede eksportværdi af agroindustrielle produkter.

- I dansk agroindustri bygger vores succes i høj grad på, at vi er rigtig dygtige til at udvikle nye produkter i samarbejde med landmændene. Det har vi gjort i årtier, og det vil vi fortsætte med, siger Claus Hermansen.

Ifølge Landbrug & Fødevarers konjunkturmåling fra 1. kvartal af 2019 har virksomhederne i agroindustrien fået mere positive forventninger til både efterspørgsel, antal ansatte og produktionen ift. tidligere.