Abonnementsartikel

Jema Agro kan se tilbage på et godt 2018, hvor bundlinjen blev forbedret.

Den familieejede agroleverandør Jema Agro A/S klarede sig gennem 2018 med et overskud på godt 3,6 millioner kroner. Dermed har firmaet, der ejes af familien Lundgaard Pedersen, leveret overskud de seneste fire år

-Vi er glade for resultatet der stort set er som forventet ved årets start.Vi har haft en positiv udvikling på både top og bundlinje de senere år. 2019 har været et rigtig travlt år med medvind på de fleste af vores betydende markeder. Vores salg er således vokset med mere end 15 procent. Vi oplever stor efterspørgsel efter nogle af vores nyere produkter - DryPit korngrav og maskiner med PEHD plast forstærkninger. Hvor vores produkter tidligere blev benyttet få måneder per år, i høstsæsonen, benyttes de nu i større grad intensivt året rundt. Vores Payoff er "Engineering - Grain Handling - Together". Vi udvikler således tekniske løsninger til kornhåndtering i samarbejde med vores bedste forhandlere og kunde, siger Jens-Peter Lundgaard, som er indehaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at overskuddet kommer til at blive investeret igen i nye maskiner.

-Vi geninvesterer størstedelen af vores resultat i hhv. nye maskiner der øger vores konkurrencekraft og et større lager af færdigvarer der forbedrer vores leveringsevne.

I forhold til 2019 forventer Jema Agro dog en lidt lavere omsætning, fortæller Jens-Peter Lundgaard.

-Vi forventer lavere omsætning i 2019 end vi havde i 2018, men stadig med et tilfredsstillende resultat. Nordeuropa, hvor vi har vores største markedsandele, har været hårdt ramt af tørke og lave afregningspriser på særligt kød. Derfor budgetterer vi med lavere omsætning - og holder os klar til at geare op hvis året skulle overraske positivt.