Miljø- og fødevareudvalgets medlemmer vil have svar fra miljø- og fødevareministeren på, hvorfor det har taget Landbrugsstyrelsen så lang tid at udbetale støtten.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvad han vil gøre for at løse problemet med den alt for lange sagsbehandlingstid i Landbrugsstyrelsen. Ministeren er ligeledes blevet bedt om at forhold sig til, om de manglende udbetalinger har haft miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Spørgsmålene og indkaldelsen til samråd er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S), Øjvind Vilsholm (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og Trine Torp (SF).

Seks landmænd har gennem konsulentfirmaet KF Miljø i Vejen haft fortræde for miljø- og fødevareudvalget 6. februar for at fortælle om den manglende udbetaling. De seks landmænd er fordelt over hele landet og har samlet cirka 17.800.000 millioner kroner tilgode, som de endnu ikke har set skyggen af.

De har alle søgt om medfinanisering til udvikling af deres staldanlæg i årene 2014, 2015 og 2016, alt sammen for at optimere forhold for dyrevelfærd, reduktion af klimagasser og energiforbruget og også for at øge konkurrenceevnen. Alt sammen tiltag, som har været og er formål med Landdistriktsprogrammerne for henholdvis årene 2010, 2015 og 2020.

- De nævnte seks landmænd er bare en lille del af de berørte landmænd, siger Karen Feddersen, CEO, KF Miljø i Vejen, der rådgiver landmændene og har haft fortræde i starten af februar.

Fælles for berørte landmænd er, at alle deres projekter er blevet afsynet af en kontrollant fra Landbrugstyrelsen, den seneste i maj 2017, og at der ingen anmærkninger var på syningstidspunktet.