Det har været en rigtig dårlig forretning for de danske soholdere at have mælkeanlæg kørende i farestalden i det forgangne halvår, og alene for soholdere med salg af 30 kg grise har det resulteret i en ekstraregning på rundt regnet 300 kroner per so.
Det viser de nyeste tal, som netop er opgjort i DB-tjek, der har kortlagt og sammenlignet regnskaber fra godt 180 svinebedrifter i sidste halvår af 2018, skriver LMO.
- Det har været en øjenåbner, for i perioden, hvor prisen på grisen har været lav, har soholderne ikke fået noget som helst ud af deres mælkeanlæg. Når vi gør det op, har soholdere med anlæggene fået i snit 300 kroner mindre i dækningsbidrag per so. Det er endda på trods af, at mange af besætningerne har fravænnet en halv gris mere per årsso, siger Niels Hegelund, svinekonsulent hos LMO, som har gransket tallene i DB-tjek.
Helt konkret er den rene driftsomkostning øget med godt 10 kr. per gris, når der har været et mælkeanlæg ved besætningen. Det skyldes bl.a., at mælkepulveret er omkostningstungt.
- Når prisen er så lav, som den har været, er det nødvendigt, at man som svineproducent holder produktionsomkostningerne nede. Der er mælk et af de områder, man bør kigge på, og enten bør man sætte mælkeanlæggene på pause eller skrue ned for mængden af mælkepulver, så man eksempelvis kører med halvt vand og halvt mælk, siger Niels Hegelund og fortsætter:
- I dette halvår har der været et dækningsbidrag på 38 kr. per smågris fra 7-30 kg. Og når du med mælkeanlægget lægger en ekstra foderomkostning ovenpå på næsten 10 kr. per gris, så fjerner du en stor del af fortjenesten. Det skal man passe på med - særligt i en sådan tid.
Gevinsten er udeblevet
Det vigende resultat skal også ses i lyset af, at antallet af mælkeanlæg har været stigende i de danske svinestalde gennem det sidste år. I første halvår af 2018 var der mælkeanlæg hos 12 ud af 86 besætninger, mens tallet i andet halvår var på 20 ud af 73 besætninger svarende til mere end hver fjerde besætning.
- Det er forståeligt, at soholderne har investeret i mælkeanlæg, for under normale prisforhold ville det være en god investering, da det gør behovet for ammesøer mindre, og man derfor kan få mulighed for at lave flere smågrise. Men vi kan bare se, at gevinsten er udeblevet i denne periode, siger Niels Hegelund.
Han peger dog på, at det meget vel kan være en god forretning at lade mælkeanlæggene køre netop nu, hvor vi står på tærsklen til det vanlige forårshop i noteringen.
- Ja, det vil jeg tro, at man skal. Vi kan jo ikke spå, og udfordringen er, at de grise, som fødes i dag, først bliver solgt om tre måneder. Men til den tid regner vi med, at vi har et helt andet prisniveau, og forhåbentlig kan den kinesiske situation være med til at øge efterspørgslen og dermed hæve prisen yderligere, siger han.
Hold igen med indkøbslysten
Selvom det formodentlig vil kunne betale sig at have et mælkeanlæg kørende nu, så opfordrer Niels Hegelund fra LMO dog til at slå koldt vandt i blodet, inden den sidste underskrift bliver sat på et splinternyt anlæg.
- Man i hvert fald skal tænke sig om en ekstra gang, inden man går ud og køber et. Hvis vi får et tilsvarende prisniveau fremadrettet, vil det igen kunne være en dårlig forretning. Så man skal have regnet det godt igennem og få styr på business-casen, siger han.
Halveret dækningsbidrag
Det gennemgående lave prisniveau i markedet har også sat sig i den seneste opgørelse af DB-tjek, hvor dækningsbidraget ved sohold i andet halvår af 2018 er næsten halveret i forhold til første halvår.
Et sohold på 30 kg grise gav et dækningsbidrag på 6.300 kr. per årsso i 1. halvår, mens det endte på 3.400 kr. per årsso i 2. halvår.
- Den helt store årsag er ikke overraskende den lave svinenotering, men produktionsomkostningerne steg også 16 kroner per smågris, og det har dermed skåret en del af indtjeningen. Det skyldtes i store træk tørken, der skubbede kornpriserne i vejret og dermed også foderpriserne, siger Niels Hegelund.
