En af mandagens store samtaleemner i afgrødemarkedet var fredagens CFTC-rapport med opgørelse af fondenes positioner. Rapporten viste overraskende at fondene per tirsdag i sidste uge havde solgte positioner i majs på rekordstore 258.000 kontrakter, det største antal solgte kontrakter siden CFTC begyndte at indhente dataene tilbage i 2006, skriver Jyske Markets.

Alene i ugen frem til sidste tirsdag blev antallet af solgte kontrakter blandt fondene øget med 80.000 kontrakter. Når det så er sagt steg majspriserne i Chicago i sidste uge fra tirsdag og frem, og her var netop tilbagekøb af solgte kontrakter et tema. Men det ændrer ikke ved at, at fondene stadig er massivt short i majsmarkedet. En stor sydamerikansk majshøst ligger i kortene, og det brasilianske vejr ser ud til at arte sig fornuftigt måneden ud.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Argentina udbyder majs

Udsigten til en god majshøst kommer også til udtryk i FOB-markedet, hvor Argentina i øjeblikket udbyder majs til levering henover sommeren 10$/ton lavere end Sortehavs-oprindelser. Der er fortsat intet nyt om udsigterne til, at Kina skulle være på vej til at købe amerikansk majs som tidligere rygtet, og der i så fald vil trække de amerikanske lagre lavere, og være prisunderstøttende. At tyde ud fra fondenes massive solgte positioner, er det dog ikke noget de tilsyneladende bekymrer sig ret meget om. Det tyder også på at der er kommet grus i handelsforhandlingerne. I sidste uge forlød det at en aftale mellem USA/Kina var blevet skubbet fra marts til april, og nu forlyder det at underskrifterne på en aftale er udskudt til juni.

Amerikanske majspriser

En anden ting der trækker de amerikanske majspriser lavere er de faldende hvedepriser. Prisforholdet mellem amerikansk hvede og majs favoriserer i øjeblikket forbruget af førstnævnte, og det betyder at et par store importnationer foretrækker hvede over majs, da majsen ikke har været ramt af samme prisfald. Prisfaldene på hvede betyder, at hvis de amerikanske producenterne ikke har afdækket deres hvedesalg til højere prisniveauer, så begynder det at kunne betale sig at omlægge vinterhvedearealer til majs eller sojabønner, hvor priserne på de nuværende niveauer er relativt bedre. Det er svært at være ret prispessimistisk på majs med fondenes nuværende positioner, og en vækstsæsonen ventede forude.

Hvedeeksporten i Sortehavslandende ser langt om længe ud til at aftage. Ukraine nærmer sig regeringens løst fastsatte grænse på 8 mio. tons møllehvede og eksportestimaterne ud af Rusland for marts lyder på 1,8 mio. tons. Det kan efterlade lidt rum på markedspladsen til amerikansk hvede, mens den europæiske hvede fortsat står stærkt på eksporten, og har indsnævret efterslæbet til sidste års eksport til 11 procent.