Mandag udsendte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen en pressemeddelelse med overskriften:

"Minister vil forebygge resistens i landbruget".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den omhandler en handlingsplan, der fokuserer på IPM-principper. Principper, som vi i landbruget har brugt i mange år. Allerede dengang jeg var planteavlskonsulent, og det er over 15 år siden, var dansk landbrug i gang med god landmandspraksis og IPM. Nu tager ministeren det op som noget nyt og revolutionerende.

Jeg skal lige love for at der er gået valgkamp i den, og at der skal hentes byvælgere på falderebet. Men jeg tror ikke, landboere falder for den slags genbrugs-gejl.

Ministeren skriver, at "de nye initiativer" vil gavne både landmændenes pengepung og miljøet. Ja tak hr. minister, men principperne er bare ikke nye!

Det er valgflæsk af værste skuffe.

Man bliver så træt af oppustede prioriteringer og let skjulte hensigter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overskriften kunne ligeså godt være:

"Landbruget vil forebygge resistens i samfundet".

Fremmelige landmænd og dyrlæger kæmper hver evige, eneste dag for at minimere problematikken med MRSA. Det kan du læse om i Hyo april.

Tertracyklin har fejlagtigt har fået skyld for MRSA. Tetracyklin er blevet ofret på det politiske alter, og dyrlæger må ty til mindre virksomme antibiotika, hvis ikke landmændene skal have et gult kort af Fødevarestyrelsen. Forskning viser endog, at tetracyklin har mindre tendens til dannelse af krydsresistens end de politisk korrekte makrolider, som ofte erstatter tetracyklin. Hverken WHO eller EMA forstår det danske korstog mod tetracyklin. De anbefaler fortsat tertacyklin som første valg til behandling af husdyr.

Bare ét godt eksempel på danske særregler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er kort sagt landskadelig virksomhed!

Det belaster dyrevelfærden, når dyrene ikke kan blive behandlet med den mest effektive medicin, det belaster forbruget af antibiotika, det belaster forståelsen for sundheden i samfundet.

Trods disse odds fortsætter landmænd og dyrlæger med, at lave handlingsplaner på bedrifterne for at nedsætte medicinforbrug, øge dyrevelfærd, hjælpe miljøet og kæle for klimaet. Der er der ingen, der skriver pressemeddelelser om, det er bare hverdag, og det kan ministeren lære af.