Landmand Jørgen Pedersen, Vildbjerg lagde rammer til, da Sagro og Stald Mæglerne i denne uge demonstrerede både vandsenge til køer og en gyllesuger.

Jørgen Pedersen indførte vandsengene ad to omgange i samlet 260 båse. Målet er at sikre, at køerne ligger længere, hvilket giver dem en større mælkeydelse. Lige så vigtigt er det, at hygiejnen er blevet bedre i båsene, som er blevet nemmere at gøre rene. Investeringen er på 1300-1400 kroner per bås.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rundt bland køerne kører desuden to automatiske gyllesugere. De afløste for en månede siden det tidligere system. Dermed undgår man det, som Jørgen Pedersen kalder en "gylletsunami", hvor en skraber skubber en bølge foran sig. Det betød, at køerne i højere grad havde fugtige klove end i dag.