Skovfoged Leif Lauridsen giver tips til god vildtpleje.

En skov er ikke bare en skov. Det kan være en udflugt for familien, hvor naturen giver den store oplevelse, og en lang gåtur giver ny energi, eller det kan være en professionel beskæftigelse.

For skovfoged Leif Lauridsen, HedeDanmark, er skoven en professionel arbejdsplads, hvor omgivelserne bare er helt fantastiske. Leif Lauridsen passer et stort skovområde på Sydfyn, hvor naturen, professionel skovdrift og vildtpleje går hånd i hånd.

Grøn Teknik tog en tur med i skoven på en dag i januar, hvor en af månedens adskillige storme rasede i trætoppene, for at tale om jagt og vildtpleje. Og det første, der slår én, når man kører ad skovvejene, er de gentagne store åbninger i skoven. Det er remiser, forklarer skovfogeden.

- Vi laver ofte en stribe langs med skovvejen. Det er i virkeligheden en kæmpe bred rabat, eller du kan sige, at det er en aflang remise med klippet græs, fortæller han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er til hjortevildt. Der har eksempelvis tidligere stået en ældre granbevoksning. Den er fældet, og så har vi knust stødene (stubbene) og fræset dem ned i overfladen. Og så har vi sået noget græs og noget kløver. Så har hjortevildtet fred og ro her inde i skoven, hvor de kan gå året rundt og spise lidt, siger Leif Lauridsen.

Tjener flere formål

De åbne områder langs skovvejene tjener samtidigt et andet formål, nemlig at give plads til at opbevare træ eller containere til flis, når det er tid til skovning.

- Vi vælger strategiske steder rundt om i skoven, hvor vi laver disse brede rabatter, som ikke kun er til skovdriften, men så sandelig også til hjortevildtet, siger han, mens han med sikker hånd fører bilen ad skovvejen.

Og det er ikke tilfældigt, at turen foregår i ro og mag. De lange, brede klippede arealer har også en anden positiv indvirkning på skoven.

- En skovvej, der aldrig bliver tør, den bliver hullet, hvorimod én, der får luft og sol, den bliver bedre at køre på, forklarer han.

Skovdrift er langsigtet

Det er ikke kun større skovområder, der har godt af vildtpleje. Ifølge skovfogeden er det noget, alle kan gøre, også hvis man har et mindre areal på et par hektarer. Her er den store fordel, at man kan holde vildtet inde på eget areal, i stedet for, at det vandrer over til naboen.

Men uanset om det drejer sig om en mindre eller en større skov, så er der én ting, der er afgørende.

- Skovdrift er langsigtet. Som skovfoged er man bare et lillebitte hjul i en stor maskine. Jeg er afhængig af, at der er nogle forgængere, der har gjort et godt stykke arbejde, ligesom andre skal følge op på det arbejde, jeg gør. Man er nødt til at have en langsigtet driftsplan, og så handler det om at blive ved med at følge det samme mål, siger Leif Lauridsen, der ikke er karrig med at dele ud af sin erfaring.

Et godt tip

- Der er et trick, som jeg synes, man skal være opmærksom på. Det er, at hvis man tynder sine løvtræer, så er det en rigtig god idé at gøre det her i februar og marts, hvor der er få fødemængder. Når vi tynder nu, så står både då- og råvildtet næsten og venter på, at skovmaskinerne skal blive færdige. Så kan de komme frem og spise de saftige knopper, der nu er der. Det er jo også energi. Så hvis man vil gøre noget godt for vildtet - især i strenge vintre - så skal man tynde ud på det rette tidspunkt, fortæller han, før han langsomt bringer bilen til stop.

Forude har stormen sendt store vandmasser op på skovvejen, der nu pludselig er en del af Lunkebugten. Efter en kort vurdering vender han bilen, og turen går hele vejen tilbage gennem de vindblæste træer.