Fødevarestyrelsen betaler udgiften til obduktion, non-specifik bakteriologi og histologisk undersøgelse, herunder undersøgelse for neosporose og mykose. Desuden undersøges for sygdommene brucellose og BVD.

Der kan dog maksimalt indsendes fem gange pr. år fra samme CHR nummer, skriver styrelsen i en meddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmanden kan desuden vælge at få undersøgt for andre relevante infektioner for egen regning som for eksempel Q-feber, Schmallenberg virus, Leptospira spp. og Mycoplasma bovis.

Fødevarestyrelsen, FVST, gør opmærksom på, at følgende materiale skal indsendes for at få fuldstændige undersøgelsesresultater og undgå en evt. kassation af materialet:

- Hele fostre

- Ustabiliseret blodprøve fra moderkoen

- Samt hele placenta eller stykker heraf

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indsendelse af placenta er vigtig for en korrekt diagnose, da flere abortforårsagende agens hyppigt kan diagnosticeres i placenta.

Ved de undersøgelser, der er gennemført i tidligere år, er der ikke påvist brucellose. Der er derimod påvist flere sporadiske, bakterielle infektioner forårsaget af f.eks. L. monocytogenes, Bacillus licheniformis og især parasitinfektionen neosporose, skriver styrelsen.