BL bekendtgjorde på sin generalforsamling, at foreningen har vundet kampen om mere gødning og derfor ikke vil gå videre med den langvarige gødningssag. På generalforsamlingen uddybede faglig direktør Jørgen Evald sagen.

- Vi skal fejre, at vi siden 2012 har kæmpet med næb og klør og kommet ud med sejr. Det har ændret kvælstofverden, fordi det er slut med at udpine planter for manglende kvælstof. Uden sagen havde vi ikke haft en landbrugspakke. Det gav årligt tab på 1,8 mia kroner. Marginaludvaskningen var regnet forkert og var dokumenteret lavere. Formentlig 15-20 procent. Det var nok til, at man kunne rulle reformer tilbage uden forringelse. Den er formentlig endnu lavere. Tabet var ti gange større end staten havde beregnet. Det har betydet store indtægtstab på grund af reduceret normer, sagde direktøren og fortsatte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har afdækket hvor ringe grundvandsovervågning er. Det skyldes gødningssagen. Cowi-rapport skulle frikende staten. Vi slog hul i ministeriets forsvar.Snakken om nitrat i grundvand er forstummet. Det er faldende, og det er en fortsat faldende tendens. Vandmiljøplan tre var uden betydning. Det fik vi dokumenteret. Vi mener, at vi har fået vores vilje, og derfor har vi lavet et forlig. Vi har vundet landbrugspakken. Det er ikke sandsynligt, at vi kunne få tab i retten, fordi det er så mange, så vi vurderede, at det ville vi ikke få. Udsigten til at få endelig dom var lang, fordi udfaldet ville blive anket. Vi skal videre, for vi har fået vores vilje. Straffesagerne kører videre i Højesteret. BL havde en formand, som turde gå imod strømmen og stå i spidsen for bevægelsen, sagde direktøren, som rettede en særlig tak til advokat Hans Sønderby Christensen.