Den økonomiske krise blev også vendt fra talerstolen på Bygholm Landbrugsskole, hvor Flemming Fuglede kom ind på de konkrete tal for konkurser i den seneste tid.

- Valgkampen vil foregå på baggrund af det økonomisk set værste år i umindelige tider.Der var i alt 178 konkurser i 2018.Det er 37 procent mere end i 2017.Bølgen er lige begyndt.Det bliver kun værre.Nogen vælger så at sætte kikkerten for det blinde øje og tale om, at fremtiden nok bliver lysegrøn og fortæller, at der er udsigt til stigende afregningspriser for vores animalske produkter. Fakta er, at husdyrproducenterne i løbet af det første halvår i 2019 kommer til at mangle store mængder foder, de plejer at producere selv. Det foder skal de nu købe - til minimum 50 procent højere priser. Planteproducenterne har også mærket de mindre mængder. Det giver et meget broget billede - generelt malet i dystre farver.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er nødvendigt at råbe politikerne op på dette punkt. Det er nødvendigt at råbe landbrugets virksomheder op - så de gør en ekstraordinær indsats for at skaffe højere priser - de kommer ikke af sig selv.

Det er nødvendigt at råbe banker og kreditforeninger op - hold nu renter og bidragssatser i ro, sagde Flemming Fuglede.

Bedre vilkår

Ifølge Flemming Fuglede skal rammevilkårene forbedres, så der kan komme gang i generationsskifter landet over.

- Situationen forværres af, at der på grund af de vilkår, landbruget bydes, er mangel på yngre landmænd, der ønsker at etablere sig som fremtidens bedriftsholdere -

Gennemsnitsalderen på landmænd er over 60 år. Der er ikke mangel på landbrugsejendomme, der er mangel på unge købere, så vi kan få gang i generationsskiftet. Og der kommer ikke gang i generationsskiftet, før indtjeningen og rammevilkårene for at drive landbrug forbedres, sagde Fuglede.