Conservation Agriculture er en oplagt mulighed, kun vi kan tilbyde, lød det fra formand Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdnings i DanmarK (FRDK), på dagens generalforsamling.
Klima er et mere politisk hot emne end så mange andre, mente formanden.
- Ved valget til folketinget om kort tid kommer klimaet til at betyde meget, og vi har et tilbud, som er nemt at gå til. Nemlig at lagre en masse CO2 som livgivende kulstof i vores marker, lød det fra formand Henrik Terp beretningen til de omkring 130 deltagere i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark.
Formanden fremhævede, at dokumenterede data viser, at typiske efterafgrøder øger jordens indhold af kulstof med 0,4 ton pr. hektar årligt.
- Har vi rigtig gode og kraftige efterafgrøder som i 2018, kan vi lagre endnu mere, fremhævede han.
Halm øger CO2-lagringen
Ved også at efterlade halmen som føde til regnormene, kan mængden af CO2-lagringen øges endnu mere. Nemlig med op til 1,2 ton kulstof pr. hektar, hvilket svarer til 4,4 ton CO2 pr. hektar.
Med 2,2 millioner hektar i omdrift i Danmark svarer det til, at der årligt fjernes knap ni millioner ton CO2 fra atmosfæren med efterafgrøder på hele arealet, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
- Det har vi ikke, men potentialet er meget stort. Især i betragtning af, at det danske reduktionsmål for de ikke kvotebelagte sektorer er 2,5 millioner ton CO2, sagde Henrik Terp.
Henrik Terp slog desuden fast, at et øget indhold af kulstof i landbrugsjorden øger biodiversiteten i agerlandet meget mærkbart.
- Det er dokumenteret i flere forsøg i 2018, og hertil kommer, at vores dyrkningssystem hindrer erosion og fastholder kvælstof med flere næringsstoffer i rodzonen. Vi mindsker også forbruget af pesticider, og det gælder ikke mindst brugen af insektmidler. Altså har vi det miljøvenlige landbrug, som samfundet efterlyser, sagde Henrik Terp.
Behov for mere forskning
Henrik Terp berettede, at der i det forløbne år har været en god dialog med mange både politikere, organisationsfolk og forskere.
- De forstår vores budskab om, at det er muligt både at producere effektivt og samtidig hente en stor mængde CO2 ud af atmosfæren og lagre den i landbrugsjorden. Men, og det er desværre et stort men, det kniber nemlig meget med den forskningsmæssige dokumentation for fordelene under danske forhold. Vi får simpelthen ikke de nødvendige økonomiske midler til forskning og forsøg, heller ikke selvom omkring 20 procent af det danske areal i omdrift etableres uden forudgående pløjning, fremhævede formanden.
- Det er helt skævt, at det er så svært at få tilstrækkelige midler til forskning i Conservation Agriculture og andre former for pløjefri dyrkning. Vi må kræve, at en tilsvarende stor andel af blandt andet promillepengene fra vores egne lommer går til forskning i det, vi finder vigtigt. Fremover skal vi enten sidde med ved bordet, hvor fordelingen af pengene sker, eller også må de, der sidder med nu, meget hurtigt sadle om, pointerede Henrik Terp.
Bælgplanterne skal med
Danmark er det eneste EU-land, hvor landmændene kun må bruge bælgplanter i frivillige efterafgrøder.
- Denne forskelsbehandling er ikke alene unfair konkurrenceforvridning. Den er også meget uforståelig ud fra såvel et økonomisk hensyn som hensynet til klima og miljø, fastlog Henrik Terp.
Han fremhævede, at det er forkert, at øget brug af bælgplanter i efterafgrøderne øger udvaskningen af kvælstof.
- Vi skal bare samdyrke bælgplanterne med andre arter, der kan fastholde det kvælstof, bælgplanterne henter ud af luften, påpegede han.
Kan der på naturlig måde hentes langt mere kvælstof ud af luften, kan landmændene spare på handelsgødningen.
- Det bør enhver kunne forstå fornuften i. Også politikerne, som nu er den største hindring for vores brug af bælgplanter i efterafgrøderne, sagde Henrik Terp.
Nyvalg til bestyrelsen
På generalforsamlingen var også valg til bestyrelsen, og tre af dens medlemmer var på valg. Jan Møllegård Jensen blev genvalgt, mens Frederik V. Larsen og Søren Havgaard Christensen blev valgt ind i stedet for landmand Anne Arentoft Kristensen og landmand Jesper Thorøe.
Der lød en tak til de to for deres indsats gennem en årrække og en velkomst til Frederik V. Larsen og Søren Havgaard Christensen fra formand Henrik Terp.
Tidligere formand Hans Dahm, Odder blev genvalgt som folkevalgt revisor.
