Sima - Finske Nokian har en lang tradition for, at producerer dæk til traktorer og maskiner, der arbejder i skovbruget. Med det nye Nokian Tractor King dæk løfter finnerne endnu en gang baren for havad et dæk kan præstere og holde til under de ekstreme forhold i skoven.

- Nokian Tractor King kendes let på det specielle mønster, hvor dækklodserne deler sig i to fra dækkets center og ud mod kanten. Det tætte mønster i midten af dækket giver god komfort og lang levetid, mens spaltningen af klodserne i to mindre dele i den yderste del af mønstret giver dækket ekstra grip i den våde og glatte skovbund, siger Tero Saari, produkt manager Nokian Heavy Tyres. Ud over skovbruget anbefaler han også dækket til traktorer, der arbejder på byggepladser og i stenbrud, hvor de udsættes for skærende og skarpe genstande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forstærket med stål og kevlar

På selve trædefladen beskyttes Nokian Tractor King mod punktering af stålfibre i dækket, mens de fleksible dæksider er beskytte med kevlar der er vævet ind i dæksiderne.

Selv om dækket er udviklet til at arbejde under de værst tænkelige forhold er der ikke gået på kompromis med komforten.

- Dækket er selvfølgelig et radialdæk, der kan arbejde med et meget lavt dæktryk. Ud over at give god komfort beskytter det lave dæktryk også skovbunden når maskinerne kører i skoven, siger Tero Saari.

Til sne og is

Nokia producerer specielle traktordæk, der nærmest er verdensmester i at arbejde i sne og på isglatte veje. Det nye dæk blev også testet på sne og is, og her viste det specielle mønster, at klare sig væsentligt bedre end et traditionelt traktordæk. Anvendes dækket på maskiner til vinterbekæmpelse er der mulighed for at montere pigge i dækket.

En lang række dimensioner i den nye Nokian Tractor King dæk er allerede introduceret, og de resterende størrelser kommer på markedet midt på sommeren 2019. Største dæk i serien har dimensionen 710/75R42 og er designet til montage på eksempelvis Fendt 1000-serien.