S.D. Kjærsgaard afholder populært GPS kursus over 6 dage, hvor 100 deltagere får den nødvendige teori i de nyeste teknologier samt praktisk afprøvning i marken med forskellig GPS opsætning.På baggrund af tidligere års erfaring var der sat tre dage af til det populære kursus, men på grund af stor tilslutning har det været nødvendigt at udvide til hele seks dage over to uger. Derfor vil SDK i Frejlev være fyldt op med kursusdeltagere mandag, tirsdag og onsdag i uge 9 og 10.

Et anderledes setup kan være skyld i den store tilslutning. I år vil underviserne være to SDK-serviceteknikere, som til daglig servicerer GPS i marken og kender til de mange systemer og indstillinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dagen forløber med teori om formiddagen på lokation i Frejlev efterfulgt af praktisk afprøvning i marken med otte traktorer med forskellig GPS-opsætning om eftermiddagen. Desuden har deltagerne haft mulighed for at melde sig til som enten begynder eller avanceret bruger, hvormed programmet er skræddersyet til de enkelte.

SDK serviceleder Brian Bo udtaler:

- Jeg er meget overvældet over den store tilslutning, så vi kan mønstre seks dage med kursus - nogle på begynder kursus og andre dage for den mere avanceret bruger. Det giver lyst til at gøre noget lignende fremover.