Olietønderne står række efter række - hyldemeter efter hyldemeter. For de skulle nødigt løbe tør, når kunderne ringer efter smøreolie til traktorerne. Tegee-Dan startede med at sælge professionelle produkter til autobranchen med både egne og eksterne brands især inden for bilpleje og polering. Den i dag 32-årige virksomhed, som startede på en gård ved Horsens, blev i 2014 Petronas-distributør i Danmark. I 2016 valgte Petronas at lukke sin afdeling i Danmark ned og i stedet gøre Tegee-Dan til dansk distributør af sine produkter. Det betød blandt andet, at Tegee-Dan kunne fokusere mere på landbruget. I den sammenhæng skiftede key acount manager Bjarne Frimann også til Tegee-Dan.

- Tegee-Dan var ikke i landbruget men udelukkende i autobranchen. Her sad vi på store markedsandele, så der skulle meget til for at udvikle os mere. Da jeg var I Petronas, handlede vi med Tegee-dan, hvis ejer kunne se, at segmentet var så interessant, at man begyndte at se på mulighederne i landbruget i 2016, siger Bjarne Frimann og tilføjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er begyndt at trække andre produkter med over i landbruget - både Exo og Sonax. Samtidig har vi taget Petronas Arbor-olien med over for at komme længere ud. Vi er gode på de originale smøreolie produkter og kan ikke rykke meget mere på det. Hvis vi skal gå ned i materien, så er en producentgodkendelse en handelsvare. På ingen af de original produkter Petronas fremstiller, sælger de godkendelserne, og derfor er vores AmbrA og Akcela så mærkespecifikke, at de udelukkende sælges, og de eneste, der er godkendt i det autoriserede forhandlernet som f.eks. CaseIH og New Holland. Petronas Arbor er ikke et unikt produkt der er låst til nogen maskinproducent så her har vi muligheden for at brede os længere ud i markedet til andre forhandlere, fortæller han.

Gode markedsandele

Ud over landbrug er autobranchen stadig en af de helt store aftagere af Tegee-Dans sortiment, men også transportområder som fly og skibe er aftagere samt entreprenør- og byggesektoren. I forhold til landbruget så bruger både Case IH og New Holland olie fra Petronas, ligesom også Iveco bruger det. Det gør, at Tegee-Dans markedsandele er vokset hurtigt og udgør i dag 50 procent af omsætningen. Tegee-Dan samarbejder med de markedsførende i Case IH og New Holland.

-Vores næste step er at gå mere aggressivt i markedet på andre organisationer. Vi skal ikke lave BTC salg, men udelukkede BTB. Vi skal finde grossister og forretningskæder, som skal have vores produkter i sortimentet. Det er der, at det flytter noget. Hvis vi kigger på den markedsandel vi har i dag, så arbejder vi efter 20 til 25 procents stigning i volumen. Det kræver benarbejde og at vi er tilstede. Vi tror på, at vi kan gøre mere i landbruget. Vi skal være synlige, fordi vi aldrig har været i markedet før, forklarer Bjarne Frimann.

Tegee-Dan ved godt, at deres produkter ikke er blandt markedets billigste, men de mener, at prisen afspejler produktets kvalitet og ikke mindst det udviklingsarbejde, der er i at forbedre produkterne i tæt samspil med producenten. Det betyder, at man også er med i udviklingsarbejdet omkring nye olier, et arbejde der indtil nu har fordret fem VM-titler til Mercedes i Formel 1, og det er netop herfra overføres kvalitet samt performance til alle produkter.

Plejeområdet fylder mere

Et område hvor Tegee-Dan også prøver at få fat er omkring hele vaske- og plejeområdet af traktorer og maskiner. Her spiller mærket Sonax en stor rolle. Det tyske mærke har udviklet forskellige produkter rettet til netop landbruget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hele plejedelen er et kapital for sig selv. I denne branche er det meget forskelligt, om man vasker sine traktorer. Mange af vore kunder bruger meget tid på at få maskinerne til at se godt ud. Jeg har haft en forhandler, der polerer traktoren inden levering, fordi den skal være pæn, når man afleverer den til kunden, fortæller Bjarne Frimann og tilføjer.

- For 20 år siden gik man ikke op i, hvordan den så ud, men nu er traktorerne i metalfarver og skal skinne. Vasker du en traktor med midler der er for aggressive risikere du at lakken bliver åben og mat og derfor skal efterbehandles. Vi har produkter som kan begge dele i én arbejdsgang. Det sparer tid og penge for kunderne, fordi der er færre arbejdsgange. Det skal se pænt ud. Vi ved jo, at mange af traktorpiloterne gør noget ud af det, fordi traktoren er deres arbejdsplads, siger Bjarne Frimann