Efter lovgivningen på området, lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter, må man kun bringe en maskine i omsætning eller anvende den, hvis maskinen ikke bringer personer, dyr, værdier eller miljø i fare, når den installeres, anvendes og vedligeholdes, som den bør. Dette område markedsovervåger Sikkerhedsstyrelsen fra 1. december 2018.

Tilsvarende regler om, at en maskine skal være sikker, gælder for maskiner, der fremstilles eller sammenbygges til en virksomheds eget brug eller hvis man importerer maskiner, der ikke er CE-mærkede, fra tredjelande til eget brug. Det er Arbejdstilsynet, der markedsovervåger disse maskiner, ligesom Arbejdstilsynet kontrollerer produkter, som fremstilles efter bestilling eller som importeres fra tredjelande til brug i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., som omfattet af offshoresikkerhedsloven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder landbrugsmaskiner i det omfang, at de hører under maskindirektivet. Ifølge direktivet dækker det ikke landbrugs- og skovbrugstraktorer, men det dækker "maskiner monteret på disse køretøjer".