Hvert andet minut kommer vil der køre en lastbil læsset med kartofler rundt i rundkørslen i Karup i kampagneperioden fra 10. september på vej mod produktionsanlæggene.
Agrochef hos AKK, Karup Kartoffelmelfabrik ved Viborg, Rasmus Trads, forudser allerede nu, hvordan lastbiler i pendulfart vil køre fra avlere i hele Jylland til den nye produktion på Åhusevej og Engholmvej i Karup.
Processen med at lave kartoffelmel har ikke ændret sig siden omkring år 1900. Produktionen er bare blevet større og mere effektiv.
Rasmus Trads, Agrochef.
I dag modtager kartoffelmelfabrikken cirka 100 læs kartofler om dagen i kampagnetiden, med den ny udvidelse kommer produktionen op på 230 læs.
Det hele handler om at gøre vejen fra mark til produktion så kort som muligt for at bevare mest mulig stivelse i kartoflen frem mod slutproduktet, nemlig kartoffelmel.
- Målet er at forkorte kampagnetiden med op til 60-70 dage. Med vores nye anlæg kan vi starte kampagnen op omkring 10. september og kører frem til slutningen november og start december. Det handler om at forkorte den tid, avlerne bruger på at opbevare kartoflerne. Opbevaringen er en dyr proces, og kartoflerne nedbrydes og mister noget af stivelsen og dermed kvalitet, fortæller Rasmus Trads.
Når kartoffelsæsonen kører på sit højeste modtager AKK kartofler 12 timer i døgnet, men selv produktionen fra kartoffel til mel foregår 24 timer i døgnet, non-stop. Hver time tæller, jo hurtigere kartoflen bliver vasket, renset og revet, jo højere er stivelsindholdet.
Andelshavere står bag
AKK er ejet af andelshavere, og for cirka fire år siden besluttede ledelsen hos AKK, bestyrelsen og andelshaverne i fællesskab at investere 400 millioner kroner i et helt nyt anlæg kun én kilometer fra den oprindelige fabrik på Engholmvej 19 i Karup.
Den nye investering giver AKK 10.000 kvadratmeter produktion under tag fordelt på fem gigantiske bygninger op i 17-22 meters højde. AKK har måtte opkøbe to naboejendomme for at få plads til bygningerne og skåne naboerne for støj og trafik.
- Avlerne taber cirka 16 øre pr. kilo stivelse i udgifter til lagertab og øvrige omkostninger. Det er stort set det samme beløb, som de nu vælger at investere i det nye anlæg.
- Det er lidt lige som snakken om ny bil, gammel bil. Hvor vælger man at lægge sine penge? Skal man blive ved med at reparere på den gamle, eller købe en helt ny. Skal man bruge omkostninger til lager og opbevaring eller i ny produktion? Spørger agrochefen hos AKK, der selv har været med i byggeprocessen helt fra starten for fire år siden.
Tidligere havde AKK 250 avlere fordelt over hele Jylland. Men med den nye udvidelse har de fremadrettet 300 kartoffelavlere med leveringsaftale.
Aftalen er både en leveringret og en leveringpligt, så AKK hele tiden har føling med, hvor mange tons kartofler, de kan regne med til produktionen.
- Vi modtager i dag 4,5 millioner tønder kartofler, svarende til 450.000 tons. Med udvidelsen af produktionen kommer vi op på 5,6 tønder svarende til 560.000 tons, så der bliver nok at se til, fortæller agrochefen, mens han viser rundt på byggepladsen, hvor håndværkere myldrer rundt i en tue i fuld med opbygning af vaskehallen og kartoffelgraven.
Efterspørgsel fra hele verden
Danmark har fire kartoffelmelfabrikker. AKK i Karup, AKM i Brande og AKS i Toftlund. De leverer alle mel til KMC i Brande, der distribuerer til hele verden og står for produktudvikling. AKV i Langholt producerer også kartoffelmel, men er en selvstændig virksomhed.
- Udvidelsen af vores kapacitet er vores fremtidssikring, hvis vi skal blive ved med at følge med efterspørgslen. Udviklingsafdelingen hos KMC har mange spændende projekter og muligheder i skuffen, hvor kartoffelmel kan bruges som ingrediens i fødevareindustrien, men produktionen kan i øjeblikket ikke følge med, siger agrochefen.
Kartoffelmel bruges i dag som ingrediens i en lang række fødevare, medicin og papirfremstilling og meget andet. Melet bliver ofte kaldt det skjulte ingrediens, fordi det ofte er indholdet i langt flere fødevare og produkter, en mange forbrugere har kendskab til. 95 procent af alt melproduktion bliver eksporteret til hele verden.
Kartoffelekspert
Rasmus Trads er lidt af en kartoffelekspert. Hele sit arbejdsliv har han beskæftiget sig med kartofler, på den ene eller anden måde. I dag er han selv leverandør af kartofler til AKK og eksperimenterer med forskellige sorter hjemme i køkkenhaven.
Når man som AKK skal lave kartoffelmel, handler det hele om stivelseindhold. En spisekartoffel i supermarkederne indeholder kartoflen 10-12 procent stivelse, mens en stivelseskartoffel indeholder op til 22 procent stivelse. Hvis man kogte denne type kartoffel hjemme i køkkenet, ville kartoflen koge fuldstændig ud og blive til grød, fordi den indeholder store mængder stivelse.
- Netop det høje stivelsesindhold er en udfordring for avleren. Jo højere stivelsesindhold, jo højere tab ude hos avleren. Jo længere tid der går fra høst til produktion, jo mindre stivelse er der tilbage. Og det er stivelsen, vi kan bruge til mel, fortæller Rasmus Trads.
Kartoflens rejse
Fabrikken i Karup fremstiller i dag kartoffelmel i kampagneperioden, som varer fra januar til august. I den nye fabrik er rammerne endnu større og mere effektive end på den nuværende fabrik, men processerne fra kartoffel til mel er den samme. Først bliver kartoflerne læsset i en stor otte meter dyb grav, herfra bliver kartoflerne transporteret på bånd frem til grov vask, hvor de bliver renset for sten, jord og sand. Efter grov vask bliver de opbevaret i en stor bygning, der bliver kaldt kælderen, selvom den er 17 meter høj, herefter bliver kartoflerne finvasket med vand i store tromler. Når de er rene for jord og sand, bliver de revet i småstykker i en kæmpe tromle. Jo mere fint kartoflerne bliver revet i denne proces, jo nemmere udvindes stivelsen. I denne proces bliver massen nærmest flydende og hvid som mælk.
Hele processen fra kartoffel til mel kræver store mænger vand til rensning. AKK har investeret i et stort sandfang-anlæg, der renser vandet for sand, der så kan genanvendes i processen.
Undervejs bliver pulpen taget fra som et restprodukt. Dette pulp bliver brugt til biogasanlæg og kvægfoder. Nu står man tilbage med stivelsesmælk, der bliver tørret, opsamlet i store siloer og pakket i individuel indpakning til de enkelte aftagere.
I dag beskæftiger Karup-virksomheden 50 medarbejder og regner med at udvide staben med fem-syv nye medarbejdere, når den nye kampagne-periode går i gang.
