I det bakkede landskab mellem Hjortshøj og Mejlby ligger Bendstrupgaard. Her driver 47-årige Ole Moesgaard Andersen en slagtesvinproduktion på 24 000 slagtesvin om året og planteavl på 400 hektar eget og forpagtet jord samt 100 hektar i pasningsaftale. Her dyrkes raps, vinterbyg, vårbyg, hvede og rødsvingel.

Han overtog svigerfamiliens ejendom i slutningen af 1999, og siden er ejendommen vokset fra 67 hektar dengang til de nu ca. 400 hektar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Blandt andet grundet opkøb af forskellige jorde har det vist sig nødvendigt at få kigget på drænene. Det har stået på siden 2011, og siden har Ole Moesgaard fået lavet et større drænprojekt om året.

- Problemet hos os var de er gamle dræn, som ligger for højt og ikke trækker ordentligt. Nogle er måske 120 år, så de har virket, men 60 cm drændybde er ikke god nok i dag. I dag skal man have drændybder på 110-120 centimeter, siger Ole Moesgaard.

Må prioritere

Det siger næsten sig selv, at det ikke giver mening at dræne over 400 hektar jord, og det er heller ikke tilfældet i det østjyske.

- Vi tager det områdevis og prioritere, for vi kan ikke dræne det hele. VI laver dræn, hvor det er vandlidende. Og så tager vi ofte 1-2 hektar flere steder på en større mark. Der hvor vi ingen problemer har, dræner vi ikke. VI kører systemet, hvor det er nødvendigt og laver en hovedledning eller tjekker, at vandet kan komme væk i den eksisterende. Så har vi stikledninger med 14 meters afstand siger Ole Moesgaard om det man kalder systemdræn.

- Om man har ledninger parallelt eller i sildeben kommer an på terræn. VI har kuperet terræn, så vi kommer hurtigt ind i en bakke som skal drænes fra flere sider. Det er lidt mere omstændig end på flad jord. Hos os er problemerne typisk i lavninger og på bakkesiderne, hvor vi har trykvand. Lavninger er transportvejen, og der er dræn mange steder gået til. Generelt har dræn en begrænset levetid, så der er løbende renovering og vedligehold. Vi renovere til tider eksisterende dræn, men ofte kan vi bruge mere tid på at reparere det gamle end tiden til ny dræning og det bliver ikke nødvendigvis godt, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overbevist om payback

Der findes forskellige måder at få lavet dræn med. Ole Moesgaard har samarbejdet med en nordjysk drænentreprenør, og på bedriften laver man dræn med gravemaskiner primært på grund af områdets beskaffenhed. I det fleste tilfælde er det Ole Moesgaard, som selv laver projekteringen, og så kommer entreprenøren og udfører arbejdet. Og drænarbejdet har vist sig værdigfuldt på Bendstrupgaard, selvom Ole Moesgaard ikke kan sige, hvor meget mere hans udbytte har været.

-Vi dræner med gravemaskiner på grund af mange sten i jorden og pga. det kuperede terræn. Andre maskiner kan ikke køre i jorden her. Det er næsten den samme pris for at grave end at køre med en plov. Hvis vi har våde pletter i markerne, så er det en ord cirkel, som breder sig og til sidst er det ikke rationelt, at drive marken. Udbyttet er ikke til stede, så det er svært at opveje. Og der er ikke penge i at dræne alle jorde. Har du våde pletter på dine marker, skal du gøre noget. Man skal kunne drive marken rationelt og så får du betaling i form af udbytte. Det kan gå fra, at du ikke avler noget til at du får et udbytte. Måske kan du hæve fra 70 procent til normaludbytte. Jeg er helt overbevist om, at der er payback på det, siger Ole Moesgaard.

Nye projekter

På Bendstrupgaard er der planlagt et nyt drænprojekt i år efter høsten, og der er også bestilt drænarbejde til næste år. Det er der god logik i, mener Moesgaard.

- Prisen på at få lavet dræne har ikke ændret sig meget, mens jordprisen steget en del de senest årtier. Tilbage i 90erne kunne købe en hektar til den pris, som du kan dræne det for. Det kan du ikke længere. Det er fristende at skubbe drænprojekter, hvis pengene ikke er til stede, men ikke at gøre noget er jo nedslidning. Der er en lang ønskeseddel på en ejendom siger han og tilføjer.

- Det er lidt tankevækkende, at jord kan bortforpagtes uanset om det er drænet eller ej, derfor afholder det bort forpagtere i dræninvesteringer.