Men der kan være god grund til, at dræning burde være en større del af tankegangen hos danske landmænd. LMO anslår på baggrund af tal fra Dansk markdræningsguide, at mellem 350.000 og 400.000 hektar landbrugsjord mangler dræn eller skal drænnes om. Det er et stort problem, fortæller Erik Sandal, chefrådgiver i planteproduktion hos LMO.

- Indtil omkring 1980 var der tilskud til dræning så der er et stort efterslæb på dræning. Dræning betyder bedre rodudvikling og bedre farbarhed. Rødderne kommer dertil, hvor jorden er vandmættet og udbyttet hænger sammen med det. Farbarheden er også vigtigt. Man kan sige, at det er et af fundamenterne for at have en god bedrift. Ved at optimere sine dræn kan man hente mellem 10-30 procent merudbytte ved drænet jord. Man har regnet på det, at der er cirka 1,1 millioner hektar, som er drænt, og et dræn holder 60 år. Det betyder et omdræningsbehov på 27.000 hektar om året. Derfor snakker vi om, at 350-400.000 hektar mangler at blive omdrænet, siger Erik Sandal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han henviser også til, at alt blot tyder på en øget nedbørsmængde i fremtiden, og det gør blot behovet for dræn endnu større. Især i forhold til farbarheden på marken.

- Nedbørsmængden er steget, og drænbehovet er øget, også fordi vi har mere vintersæd og skal kunne køre sent på efteråret og tidligt på foråret. Mange har nok tænkt, at det går i deres tid ud. Man kan jo ikke sige, at man får flere penge per hektar, fordi jorden er drænet. De gamle dræn er vanskelige at rense. Hvis man skal i gang, så bør man glemme det gamle, så det ikke står som falske dræn men i stedet lægge nye dræn. I dag samler man det i brønde. De større projekter skal man have en drænmester. Man skal med moderne drænsystem bør kunne holde i 100 år. Frem for at lave noget selv, som ikke blive ordenligt. Det koster 20-25 procent af udbyttet og en god mark bør give 70 tønder. Så vil man tabe på et par tusinde per hektar per år, hvis det er dårligt drænet, siger Erik Sandal.

Seges: Et godt bud

Ifølge Seges er der ingen nye tal på området, og tallene, som man har, bygger på undersøger fra starten af 1970'erne. Men ifølge Stinna Susgaard Filsø fra Seges PlanteInnovation så kan det anslåede tal på 350.000 hektar landbrugsjord med dårlige dræn godt vise sig at holde stik.

-Hvorvidt dette dræningsbehov afspejler det aktuelle dræningsbehov anno 2018, er svært at sige med sikkerhed. Det er et godt bud, men det afhænger blandt andet af hvor meget landbrugsjord, der er blevet omdrænet siden 1973. Derudover er årsnedbøren steget med cirka 10 procent på national plan siden 1980, og det kan betyde, at arealer, der før ikke havde et drænbehov, nu har et, siger hun.

Konsekvenserne for dansk landbrug af den manglende dræn kan være lidt svære at spå om, men der er ingen tvivl om, at der er mange afledte effekter af dårlige dræn, lyder det fra Stinna Filsø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Der er mange afledte effekter af dårlig afvanding, som har betydning for dyrkningen af marken. Dansk landbrug er derfor afhængig af en god dræning af markerne med tilhørende fri afvanding til vandløbene, da afgrøder mistrives med udbyttetab til følge, hvis jorden er vandlidende, siger hun.

Seges arbejder med at formidle viden og erfaringer om dræning til landmænd og konsulenter. Som noget nyt, er der indsamlet drænerfaringer fra landmænd rundt om i Danmark. Landmændene fortæller om deres dræningsproblem, hvilken løsning de har valgt samt om det har virket eller ej. ? og målet er, at indsamle endnu flere erfaringer over de næste par år. Platformen med landmandserfaringer med dræning kan tilkommes her.