Abonnementsartikel

Fremtidens sporingssystem er her. En magnetstrimmel på hver enkelt presset storballe indeholder alle informationer om ballen - godt for leverandører mener producent

Det lyder som en ide 20 år ud i fremtiden. Men den er god nok allerede i 2009. Det amerikanske firma Profitable Farming Co. har udviklet en metode til at lagre en hel række informationer i hver eneste halmballe - såsom tørstofprocent, fugtighed, vægt og hvor den enkelte balle er blevet presset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle informationerne lagres på en magnetstrimmel, der hæftet fast på hver enkelt balle i én af snorene.

Rent praktisk foregår det sådan, at magnetstrimlen kommer på ballen, mens den presses. Længere bagude på balleslidsken sidder en computer, der sender alle informationerne til magnetstrimlen. Netop derfor kan blandt andet ballens vægt tilføres som én af informationerne.

- Magnet-strengen er en såkaldt aktiv streng, der kan kodes med informationer. Det sker via antennen, som er koblet til computeren, forklarer Richard Snell, indehaver af Profitable Farming.

Kan læses 15 fod væk

Ifølge Profitable Farming vil det nye system være et marketingværktøj til producenten og et foderværktøj for forbrugeren, der skal fodre med ballerne.

- Det er planen, at der skal sidde en scanner i den maskine, der læsser ballerne. Scanneren kan aflæse ballerne op til 15 fod væk, og når man som maskinstation eller sælger af ballerne har læsset et læs, kan man se præcis, hvad indholdet i de læssede baller er, pointerer Richard Snell.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan samle ballerne i grupper og på den måde for eksempel få en gennemsnitsværdi af tørstofindholdet i et læs hø, og man kan dokumentere, at der ikke er våde baller i et læs til en kunde, fremhæver han.

Eneste problem, som virksomheden arbejder med nu, er, at det ikke kan ses, hvilken balle i en stak, som scanneren har aflæst.

Alla data, der samles op af scanneren eller fra computeren på presseren, kan flyttes til en pc via usb-stick

Virksomheden leverer måleudstyret til at presseren. Og det udstyr måler 28 gange i sekundet de værdier, som senere gemmes i magnetstrimlen.