Den danskfødte hanulv GW924m nu er erklæret som problemulv i Slesvig-Holsten efter flere angreb på får bag ulvesikret hegn.

Ulven blev i maj 2017 født i det vestjyske Stråsø-kobbel. Her lærte den at angribe husdyr i stor stil og har fortsat med at gøre det, efter at den sammen med flere af sine søskende rykkede til Slesvig-Holsten i foråret 2018.Jeg kan kun bakke de tyske myndigheder op i beslutningen om at fjerne den danskfødte husdyrdræber. Det er godt, at man i Tyskland tager det ansvar i ulveforvaltningen, som vi i flere år har forsømt i Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Selvom forældre-dyrene i Stråsø-koblet angreb husdyr på deres vej gennem Slesvig-Holsten til Danmark, så var det strejfende dyr. Efter de nugældende regler - som jeg gerne ser strammet op - så kunne tyskerne ikke gøre andet end at køre kadaverne væk og udbetale erstatning til husdyrholderne.

I Danmark lod vi til gengæld Stråsø-koblet etablere sig i et begrænset område af Vestjylland. Det er heller ikke et problem, hvis det ellers holder sig fra husdyr. Det gjorde koblet i dén grad ikke. Langt over 200 får mistede livet i perioden oktober 2016-april 2018. Det er et problem-kobbel, der skulle være bremset, inden forældredyrene fik hvalpe i maj 2017.

Konsekvensen er, at fåreavlere i Vestjylland opgiver naturpleje og fåreavl som sådan. Det er til skade for vores sårbare natur. Som en kvinde på et ulvemøde, som DN i Holstebro holdt sidste år, rejste sig op og sagde: -Hvis jeg skal vælge mellem heden og ulven, så foretrækker jeg heden.

Ulvens fredning bygger på EU's habitatdirektiv, der igen bygger på Bern-konventionen fra 1972. I begge tilfælde indeholder reglerne, at rovdyrs fredning kræver lokal accept og respekt for borgernes private ejendom, herunder ikke mindst de husdyr, hvis dyrevelfærd de har et ansvar for.

Ligegyldighed med de forhold, som vi har udvist det i Danmark, er til skade for ulvens ry og rygte. Og det er egentlig synd for rovdyret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NABU - Danmarks Naturfrednings tyske pendant - giver opbakning til en bortregulering. Et klarsyn, som DN også burde udvise.