Vi ønsker alle liv i vores vandløb - samtidig med vores vandløbsnære veje, kældre, haver og marker skal undgå oversvømmelser. Den balance er svær og er ofte tippet.
Derfor er det et godt initiativ Assens Kommune har taget, ved at gå i gang med et forsøg, som skal indsamle data til at dokumentere grødeskæring i små vandløb, og se på dennes indvirkning på afvandingen.
Vandløbslovens paragraf 27 understreger, at vandføringsevnen ikke må ændres. Jeg kan som landmand og vandløbsejer kun sige, at det vigtigt, men at historien i forvaltningspraksis ofte er en anden.
Derfor er det særligt bekymrende, at man i forsøget i Assens kun har biologer i styregruppen. Hvor er hydrologer, hvor er lodsejere eller lodsejerorganisation? Hvorfor er de grupper ikke repræsenteret, når Landbrugsstyrelsen, Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening har fået plads?
Det er hverken demokratisk eller fagligt forsvarligt, at lave et udvalg, hvor alle parter ikke er repræsenteret. Man har dermed udelukkende taget interessenter, der indgår på den ene side i den store vandplanssag, hvor Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug har stævnet Staten for den bl.a. den grødeskæringsinstruks som indgik i vandplanerne. Når det udelukkende er de organisationer, der står bag instruksen, der er i styregruppen, ligger tilliden på forhånd på et meget lavt plan.
Vi vil gerne have flere data fra virkeligheden, men at etablere et forsøg, hvor styregruppen er så ensidigt sammensat er et historisk tillidsbrud med en på forhånd given konklusion. Hvis man vil lave noget i offentligt regi, der virker og vil skabe samarbejde om vores vandløb, bør alle sider tages med fra begyndelsen. Vi skal have en samlende og tillidsskabende proces, hvor der er aktører med fra alle sider - også lodsejere og deres organisationer samt hydrologer, der ved noget om vands veje. Det en ommer.
