De senere år har der været meget omtale af pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture på møder, i fagpressen og senest på Plantekongressen 2019.

Kendsgerningen er nemlig, at flere og flere landmænd sår efter harvning eller med grubning og lignende. Kun få sår dog direkte uden forudgående jordbearbejdning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der er flere gode grunde til denne ændring. Mange vil gerne undlade kostbar pløjning og spare tid, mens andre både vil reducere maskinomkostningerne og have en sundere, mere dyrkningssikker jord med øget biodiversitet.

- Men før man hopper ud i det, kan vi nu tilbyde FRDK - PløjefriTjek, fortæller Erik Sandal, specialkonsulent og bestyrelsesmedlem i FRDK i en pressemeddelelse.

Der er nemlig lige så mange forudsætninger, som der er landmænd, der ønsker at ændre deres driftsform fra et konventionelt, pløjet system til et pløjefrit system. Eller fra et harvet system til direkte såning, jorddække året rundt og sundt sædskifte.

Dækker hele Danmark

- Vi er syv specialkonsulenter plus en maskinkonsulent tilknyttet det nye beslutningsværktøj, som helt klart er et tilbud til alle landmænd i hele Danmark, uddyber Erik Sandal.

Det er også valgfrit hvem af specialkonsulenterne, man gerne vil have ud, og prisen er fast for alle landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FRDK - PløjefriTjek gælder således for alle interesserede - også de, der ikke er medlemmer af FRDK.

Et grundigt tjek af bedriften

FRDK - PløjefriTjek består af en grundpakke, som omfatter et besøg hos landmanden og et efterfølgende referat.

- Det er første trin i beslutningsværktøjet, som kan danne grundlag for, om man vil gå videre i sine overvejelser om at ændre sin driftsform, siger Erik Sandal.

Ved besøget hos landmanden snakkes der især om hvorfor pløjefri dyrkning overvejes?

- Er det fordi, landmanden vil have bedre økonomi, spare tid, have en sundere jord med mere liv og så videre eller en kombination af det hele, fremhæver han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det er sat på plads, går de sammen i marken for at finde ud af, hvordan jordens tilstand er.

- Vi skal også i maskinhuset for at konstatere, hvad der er af redskaber og traktorer at gøre godt med, siger han.

Det er ud fra besøget og de fremlagte oplysninger, at referatet skrives.

Kvalificeret grundlag

Når landmanden har modtaget specialkonsulentens referat, foreligger der et kvalificeret grundlag for at tage en beslutning om næste skridt.

- For langt de fleste vil det være muligt at gå videre med pløjefri dyrkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men der vil også være landmænd, hos hvem forudsætningerne peger på, det er bedre at lade være, påpeger Erik Sandal.

Han understreger, at det er af afgørende betydning, at landmanden får et ordentligt modspil fra specialkonsulenten.

- Vi skal ikke missionere, men rådgive ud fra vores faktuelle viden og de faktiske forhold hos den enkelte landmand, understreger han.

Et tjek som kan udbygges

Hvis udfaldet bliver, at landmanden ønsker at påbegynde en omlægning af nu-driften til pløjefri dyrkning i en de mange former, der findes, kan processen gå videre.

- Så kan man vælge enten at fortsætte med den specialkonsulent, der udførte FRDK - PløjefriTjek eller vælge en helt anden konsulent, fortæller Erik Sandal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt afhængig af forholdene hos den enkelte landmand kan der laves detaljerede sædskifteplaner, maskinvurderinger og meget mere - eksempelvis investeringsplaner for indkøb af maskiner, hvor det er nødvendigt.

- Vi skal hele tiden arbejde ud fra de forudsætninger og muligheder samt ønsker, den enkelte landmand har, understreger han.

Dermed vil det hele tiden være landmanden og hans mål, der er i fokus for det nye beslutningsværktøj.