Chefjurist og landbrugsjurist fortæller om henholdsvis vandløb og myndighedskontrol, når Bæredygtigt Landbrug inviterer til møde under Nutrifair.

Torsdag under Nutrifair inviterer Bæredygtigt Landbrug til møde, hvor emnerne er de juridiske opgør, som Bæredygtigt Landbrug tager på medlemmernes vegne, oplyser BL i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mødet er åbent for alle interesserede. BL's bestyrelsesmedlem Peter Bohsen byder velkommen klokken 13, og herefter får såvel BL's chefjurist Nikolaj Schulz som landbrugsjurist Trine Trærup Olsen fra advokatfirmaet Sønderby Legal ordet.

Nikolaj Schulz beretter om emnet "Vandløb - hvad kan jeg gøre juridisk?". Problemer med eksempelvis manglende oprensning af de lokale vandløb opleves således af mange lodsejere som noget af en gordisk knude - men sagerne kan godt vindes med jura og i særdeleshed hydrologisk faglighed:

- Danske landmænd bør være opmærksomme på alle deres vandløb - man skal passe på med at komme mange år efter, forklarer Nikolaj Schulz forud for mødet.

- Myndighedernes smertesans er ofte mere veludviklet end deres retfærdighedssans - og derfor er fokus på erstatning afgørende, tilføjer chefjuristen.

Landbrugsjurist Trine Trærup Olsen vil - ovenpå en kort pause - gør de fremmødte i K1 klogere på myndighedskontrol:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, Sønderby Legal gerne vil med oplægget, er at give den enkelte landmand og dennes bisidder velegnede juridiske "håndværktøjer" til at håndtere gængse kontrolbesøg, siger Trine Trærup Olsen.

Til stede vil også være BL's advokat Hans Sønderby med henblik på at besvare eventuelle spørgsmål.