Siden introduktionen YoghurLac Ferro på EuroTier i november 2018 er det gået stærkt for firmaet R2 Agro.

- Vi mødte stor interesse for YoghurLac Ferro på EuroTier, fortæller Head of Sales Jesper Møller Nielsen, R2 Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter messen har vi haft stor efterspørgsel og har allerede solgt ind til flere lande, så vi har store forventninger til produktet, siger salgsdirektøren.

- Vi har ramt et væsentligt behov. I de seneste år har der været øget fokus på grisens jernbehov og konsekvenserne af jernmangel hos smågrise ved fravænning. Dårlig trivsel og en ringere tilvækst er blandt konsekvenserne, fortæller Jesper Møller Nielsen.

Optimal vækst

Måling af hæmoglobinindhold i blodet på dag 21 viser, at YoghurLac Ferro hæver niveauet signifikant og flytter en stor gruppe grise op over den kritiske grænse for jernmangel.

YoghurLac Ferro er et nyt velsmagende yoghurtbaseret jernprodukt til smågrise. Produktet tildeles i tre dage den anden uge efter faring for at dække grisens jernbehov til optimal tilvækst.

Fundamentet i YoghurLac Ferro er varemærket YoghurLac, som støtter grisenes mave-tarmsundhed og sikrer den gode trivsel. Produktet understøtter hæmoglobinniveauet i blodet, giver en lav pH værdi, er velsmagende for grisene og nemt at håndtere for landmanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- YoghurLac® Ferro blev på EuroTier i 2018 nomineret til EuroTier Innovations Awards 2018. Det ser vi som en klar anerkendelse af vort arbejde med at sikre dyrevelfærden inden for husdyrproduktion i hele Verden, fortæller Jesper Møller Nielsen.