Ankesagen mod den 66-årige mand fra Ulfborg, som i sommeren 2018 blev idømt 40 dages betinget fængsel for at nedskyde en ulv på en mark lidt øst for Ulfborg, har nu fundet en dato.Ankesagen finder sted i Landsretten i Viborg 26. og 27. februar, og der er dermed afsat to retsdage til sagen. Det skriver Tv2.

Dommen faldt i byretten i Herning 28. september, og 9. oktober meldte den dømte ud, at han ankede dommen til landsretten med henblik på en frifindelse.Den dømtes advokat går efter en frifindelse på det grundlag, at der var tale om en hybrid mellem en ulv og en hund, og derfor var dyret ikke fredet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I weekenden offentliggjorde Tv2 en artikel med den dømte mand, som altså har anket sagen. Her forklarer han om sagen og hvorfor han skød ulven. Han mente, at den var farlig for ham og hans familie.