Er din græsmark klar til en ny sæson?

Har du planter nok ? og bestiller de noget? Det er et af de spørgsmål, du kan stille dig selv her i foråret.

Der skal være 15-25 levende planter (kløver eller græs) pr. løbende meter sårække i en mark til slæt, mens der i afgræsningsmarker bør være 30-40 planter pr. meter. Accepter ikke pletter i marken. For hvis der mangler planter, mangler der også produktion.

I en tid, hvor mælkeprisen går den forkerte vej, og økonomien i kvægbruget i det hele taget er stram, er selvforsyning med godt og billigt grovfoder vigtigere end nogensinde.

En dårlig græsmark er derfor ikke værd at gemme på. Billige foderenheder opnås blandt andet ved at høste et højt udbytte pr. ha.

Og husk, at omkostningerne til pasning af græsmarken jo stort set er lige høje uanset udbyttet. Det koster 1.300-1.400 kroner at etablere en ny ha kløvergræs udlagt i vårsæd. Det svarer til, at der i to brugsår blot skal høstes et samlet merudbytte omkring (1.100 FE ved en intern pris på 1,20 kroner pr. FE). Det vil normalt være opnået allerede i løbet af det første år.

Græsmarker taber mindst 10 procent pr. år

Trafik er naturligvis ikke til at undgå i græsmarken, men kørsel slider meget på planterne, ligesom høst af store udbytter tærer på græssets reserver og evne til at yde året efter.

I forsøgsparceller med almindelig rajgræs ser man et fald i udbyttet fra første til andet brugsår på 1.500 til 2.000 FE pr. hektar, selv om disse arealer er uberørte af gyllevogne og anden kørsel.

Derfor kan man kan altså regne med, at der er et udbyttetab på mindst 10 procent pr. brugsår i en græsmark til slæt. Ofte endda en del mere.

Få gratis kvælstof til næste afgrøde

Kløvergræs som forfrugt til kløvergræs er en dårlig idé. Dels kan der med tiden udvikles kløvertræthed i marken, og dels er det dårlig udnyttelse af eftervirkningen.

Hvis du pløjer en to år gammel kløvergræsmark, frigører du cirka 100 kg kvælstof pr. hektar til den følgende afgrøde (majs eller korn) og yderligere 50 kg kvælstof i andet år efter kløvergræs. Den mængde, du sparer af indkøbt kvælstof, kan altså næsten betale for omlægningen af græsmarken.

Konklusionen er, at en mark med svage eller helt manglende planter bør lægges om eller forynges med eftersåning.

Tænk over frøblandingen

Grundlaget for succes i græsmarken afhænger af valget af frøblanding. Har du valgt den rigtige?

Til slætgræs er udfordringen at kombinere et højt udbytte af foderenheder med høj kvalitet og - ikke mindst - at fastholde det høje udbytte over årene.

De bedste arter til slæt er hybridrajgræs, tidlig og middeltidlig alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræstypen og rødkløver eventuelt suppleret med hvidkløver.

Når rødkløver er veletableret, er der normalt mellem 1.000 og 2.000 flere foderenheder pr. hektar pr. år, sammenlignet med blandinger hvor kun hvidkløver indgår som bælgplante. Det gælder ikke mindst i andet brugsår, og da rødkløver har en meget lille respons på tilført kvælstof, kan den altså klare sig selv. Det gør den til en ideel art til slætgræs-marker.

I marker, hvor du satser på afgræsning og/eller ensilage med meget høj foderværdi, må du normalt regne med et lavere udbytteniveau. Her vil kombinationen af hvidkløver med middeltidlig og sildig almindelig rajgræs være bedst.

Nye sorter giver større udbytter

Moderne sorter af græs og kløver giver meget større udbytte end deres forgængere. Det kan man se ved at studere de forskellige danske sortsforsøg.

Fra 1994 til 2006 steg udbyttet i de danske sortsforsøg med græs fra cirka 8.000 til omtrent 12.000 FE pr. hektar.  Det er faktisk en årlig stigning på 10 procent eller 300 FE pr. hektar.

Naturligvis kræver det høje udbytte, at græsmarken yder sit bedste, ligesom man også som driftsleder skal være dygtig. Præcis som de tre deltagere i Græsmatchen 2007, der alle høstede omkring 13.000 FE pr. hektar. Så det kan altså lade sig gøre i praksis.

Protein i græs - en mangelvare?

Hvis vi ser tilbage på 2008, var indholdet af protein mange steder lavere end de fleste landmænd kunne ønske sig. Det var hovedsageligt i første og ofte også i andet slæt fra 2008, vi så en tendens til et lavere indhold af protein.

Lige før første slæt i 2008 var jorden forholdsvis kold, hvilket hæmmede optagelsen af kvælstof og andre næringsstoffer. Derfor fik vi det lavere protein-indhold i afgrøden.

Til gengæld var indholdet af sukker højt på grund af temperaturen op til slæt. Temperaturen har stor betydning for kvaliteten.

Som mælkeproducent skal man først og fremmest sørge for, at indholdet af kløver i marken ligger på 30-40 procent. Vælg den rette blanding og vær omhyggelig med etableringen.

Især er så-dybden afgørende. Den skal ligge på maksimum én centimeter for kløver.

Rajsvingel har generelt lidt lavere indhold af protein end almindelig rajgræs og er desuden en hårdere konkurrent over for kløver. Desuden skal forsyningen med lettilgængeligt kvælstof, gerne i form af handelsgødning, være tilstrækkelig om foråret. Der skal en del næring til at levere et stort første slæt. 

Al begyndelse er imidlertid svær, og når det gælder de første uger af en græsmarks levetid, er der meget, der kan drille. ISeed, som er græsfrø coated med kvælstof- og fosforgødning, giver en bedre start i livet for den enkelte plante og dermed en mere tæt og ensartet græsmark.

Tænk på nye sorter

2009 byder på to helt nye medlemmer af rajsvingel familien: Achilles og Perseus. De er begge af samme type som Perun.

Achilles er dog fire til fem dage tidligere i skridning, og Perseus er fire til fem dage senere sammenlignet med Perun.

Det giver mulighed for en mere varieret anvendelse af rajsvingel i henholdsvis tidlige og sildige blandinger til slæt.

Det kan også være en god ide at kigge på strandsvingel. I det sydlige Europa er strandsvingel meget benyttet på grund af artens gode tørketolerance. Men strandsvingel er også interessant på vores breddegrader, fordi den, ud over evnen til at hente vand dybt i jorden, også vokser godt på fugtige arealer.

Det gør strandsvingel ideel til såvel fugtige enge som permanente græsmarker på tør jord. Foderværdien er dog noget lavere end hos rajgræs, så standsvingel er bedst egnet til afgræsning med for eksempel kvier og ammekvæg.

ForageMax 36 er en ny blanding, der er tiltænkt disse forhold. Den indeholder 50 procent af sorten Jordane, der er sildig strandsvingel med forholdsvis god fordøjelighed. De fleste sorter af standsvingel (det gælder også rajsvingel Hykor) er tidlige i skridning og mindre egnede til afgræsning. Jordane derimod er noget senere og passer derfor godt i blanding 36. Her er den i selskab med hvidkløver, sildig alm. rajgræs, timote samt eng- og rødsvingel.