Kastration af pattegrise er smertefuldt

Ved årets svinetemadag på forskningscenter Foulum ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Århus Universitet, var der blandt andet kastration på programmet.

Kastration udføres for at undgå ornelugt i kødet.

Mette S. Herskind, DJF, lavede en litteraturgennemgang af videnskabelige undersøgelser, hvor man har studeret smerteopfattelse hos babyer og dyr - herunder også få undersøgelser, hvor grises smerteopfattelse i forbindelse med kastration var blevet undersøgt.

Konklusionen var, at kastration af grise er smertefuldt. Det er bedst undersøgt ved styrken af grisenes skrig under kastration. Skrigene kan komme over 1.000 Hz, når grisene kastreres. Skrigene er højst, når der sker en gennemskæring af huden på testiklerne, og når der sker manipulation og overskæring af sædstrenge.

Grisenes smerteopfattelse af kastration er ikke påvirket af alder, eller hvordan kastrationen sker. Der er derfor ingen argumenter for, at smerteoplevelsen skulle være mindre i den første uge efter fødsel - i den periode som den nuværende lovgivning siger, at kastration skal ske.

Man ved ikke, hvor meget og hvor længe grisene føler smerte efter kastration. Man kan iagttage, at grisenes adfærd er ændret i flere dage, sandsynligvis på grund af smerte. De leger mindre og er mindre sociale. Umiddelbart efter kastration ryster grisene, de hænger med hovedet, ligger med strakte ben, viser rumpekløe og haleslag.

Undersøgelser viser, at lokalbedøvelse under kastrationen reducerer smerteopfattelsen. Det kan dog være svært at lægge bedøvelsen rigtigt, så den virker, når sædstrengen skæres over. Lokalbedøvelse har desuden kun en kort effekt - nogle få timer.

Fuldbedøvelse af grisene under kastration kan ske med gas - for eksempel kuldioxid. Det er der positive resultater med i Holland. Hvis dyrene fuldbedøves ved injektion, kan det medføre en øget dødelighed. Fuldbedøvelse virker typisk i kort tid.

Man kan også smertelindre grisene med en gruppe af lægemidler, som kaldes NSAID. De hæmmer frisætningen af smertefremmende substanser i dyrene. Ved svin varer effekten i 24 timer efter injektion. Den virker først efter 30-60 minutter.

Men generelt gælder, at ingen lindrings-eller bedøvelsesform forhindrer helt smerter eller ubehag.

Ifølge Mette S. Herskind er der brug for mere viden for at optimere smertelindring under kastration.

Holdninger til kastration

Laurits Lydehøj Hansen, DJF, har deltaget i et EU-projekt, PIGCAS, hvor holdninger, praksis og alternativer til kastration er undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse.

Konklusionen er, at ingen alternative metoder til kastration uden bedøvelse kan implementeres i den nærmeste fremtid i de fleste EU-lande. Samt at både kønssortering af sæd og genetisk kontrol af ornelugt hos hangrise har stort potentiale i alle EU-lande til at blive vedvarende og velfærdsvenlige alternativer til nuværende praksis.

Rapporten anbefaler, at der skal etableres en EU-godkendelsesliste af kastrationsmetoder, og at man ikke vedtager tvungen bedøvelse eller smertelindring ved kastration, før man ved, om det er egnet under kommercielle forhold samt om det kan udføres af svineproducenten. Rapporten anbefaler, at kastration forbydes, men først når mindst et alternativ er brugbart set ud fra både tekniske og økonomiske betragtninger, og at det medfører væsentlig bedre velfærd for dyrene.

Gærfløde giver meget skatol

Bent Borg Jensen, DJF, fortalte om foders effekt på produktionen af skatol i mave og tarmkanalen.

Bakterier omsætter aminosyren tryptofan til både skatol og indol i blind- og tyktarm.

Der er ikke forskel på produktionen af skatol i blind- og tyktarm hos han- og hungrise. Der er derimod forskel på koncentrationen af skatol i han- og hungrises spæk. Hangrisenes spæk indeholder mere skatol. En undersøgelse viste, at gærfløde som proteinkilde tilsyneladende giver anledning til højere koncentrationer af skatol i spæk.

Andre undersøgelser peger på, at man ved tilsætning af flere fiberholdige-foderkomponenter til foderet kan hæmme produktionen af skatol i blind- og tyktarm hos hangrise. Produktionen af skatol i blind- og tyktarm afspejler indholdet af skatol i grisenes spæk, men blot på et lavere niveau.

Øget tryptofan tilførsel til blind- og tyktarm øger også produktionen af skatol. Ifølge Bent Borg Jensen er mængden af tryptofan i blind- og tyktarm begrænsende for produktionen af skatol og ikke den mikrobielle aktivitet.

Det er ikke verificeret, men han tror, at en ændring af det mikrobielle økosystem i blind- og tyktarm kan medføre, at mere tryptofan omsættes til indol og mindre til skatol.

Galia Zamaratskaia, Det Svenske Landbrugsuniversitet, Uppsala, fortalte om omsætningen af skatol og androstenon i leveren.

Hun fortalte blandt andet, at der er forskel på indholdet af androstenon i spæk hos de forskellige racer af grise.

For dyrt med cikorie

Niels Jørgen Kjeldsen, Dansk Svineproduktion (DSP), fremlagde alternativer til kastration.

DSP er ved at udvikle en metode til kønssortering af sæden. Metoden bliver ikke 100 procent effektfuld, der vil stadig blive født hangrise - måske 25 procent, som skal kastreres. Der går mindst to til tre år før, metoden er færdigudviklet og kan bruges i praksis.

Immunokastration er et andet alternativ. Det er en vaccine, som reducerer produktionen af kønshormoner, så testiklerne ikke udvikles. Metoden er ved at blive afprøvet i to danske besætninger. Medicinalfirmaet, som sælger vaccinen, forventer godkendelse i EU i løbet af 2009. Et alternativ der altså forholdsvis hurtigt kan tages i brug.

Niels Jørgen Kjeldsen fremlagde desuden foreløbige resultater fra en afprøvning af cikorie i en besætning i Nordjylland. Grisene blev fodret med 15 procent cikorie i gennemsnitlig tre uger inden slagtning. Der laves analyser af tarmindhold, skatol, androstenon og spisekvalitet. Foreløbige opgørelser viser, at cikorien reducerer koncentrationen af skatol i fedt, så det ligner koncentrationen i spæk hos sogrise. Det har ingen effekt på koncentrationen af androstenon, men påvirker tilsyneladende hangriselugten og -smagen positivt. Analyserne af tarmindholdet skal være med til at klarlægge, om cikorie har en effekt på tarmfloraen, omsætningen i tarmen og en eventuel positiv effekt på diarré.

Niels Jørgen Kjeldsen understregede imidlertid, at andre kulhydratkilder end cikorie - for eksempel rå kartoffelstivelse og lupin - vil have samme effekt på skatol.

Med en pris på 6,50 kroner pr. kg cikorie kostede fodringen med cikorie i dette forsøg cirka 40 kroner pr. gris. Niels Jørgen Kjeldsen ser derfor ikke cikorie som et realistisk alternativ til kastration.